Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

ikke nødvendigvis er identisk for de to operationsmetoder, da laparoskopisk bypass er
mere teknisk vanskelig end laparoskopisk banding.
I BCBS-rapporten fra 2007 opsummeres data om type og hyppighed af såvel tidlige
(>30 dage) og sene (>30 dage) postoperative komplikationer for syv case-kontrol studier
af laparoskopisk banding over for laparoskopisk bypass (28). Hyppigheden af tidlige
komplikationer er generelt meget lav efter laparoskopisk banding og generelt lavere end
efter laparoskopisk bypass. Af de tidlige postoperative komplikationer efter laparoskopisk
banding rapporteres hyppigst sårkomplikationer (median 1 %, variationsbredde
0–16 %, ialt 21/1.477 patienter), mens de øvrige perioperative komplikationer rapporteres
med hyppigheder under 1 %. Efter laparoskopisk bypass rapporteres af tidlige
komplikationer også hyppigst sårkomplikationer (median 2,5 %, variationsbredde
0–8 %, ialt 47/1.783 patienter), men derefter følger potentielt livsfarlige komplikationer
som perforation/anastomoselækage (median 1,9 %, variationsbredde 0,9–2,9
%, ialt 29/1.783 patienter) og blødning (median 1,9 %, variationsbredde 0–2,5 %,
ialt 27/1.551 patienter). Endvidere rapporteres mediane konversionsfrekvenser for de
to indgreb på 1 % ved bypass (variationsbredde 0–2,1 %, ialt 17/1.551 patienter) og
0,5 % ved banding (variationsbredde 0–3 %, ialt 25/1.317 patienter). Sene postoperative
komplikationer rapporteres med noget større variation, og da der samtidig kun
er begrænset opfølgningstid på de syv case-kontrol studier er det vanskeligt at foretage
konklusioner herom (28). Generelt er hyppigheden af de sene postoperative komplikationer
noget større end for de perioperative komplikationer. Efter laparoskopisk
banding rapporteres hyppigst om slippage og dilatation med medianfrekvens på 4,5
% (variationsbredde 1,4–36 %, ialt 56/1.120 patienter), herefter følger spiserørsproblemer,
der rapporteres med stor variation (variationsbredde 2,8–24,3 %, ialt 34/908
patienter). Dernæst optræder kammerproblemer (median 2,9 %, variationsbredde 1,9–
20 %, ialt 43/1.128 patienter) foruden erosion af båndet (median 1.3 %, variationsbredde
0.5–1.9 %, ialt 8/1.060 patienter). Af sene komplikationer efter laparoskopisk
bypass dominerer tarmobstruktion (median 4,9 %, variationsbredde 1,1–8,7 %, ialt
76/1.454 patienter) mens anastomosestenoser ikke selvstændigt figurerer i opgørelsen,
hvilket måske kan forklare den noget højere frekvens af tarmobstruktion i forhold til
data fra seriestudierne (tabel 3.5).
I et relativt stort case-kontrol studie af laparoskopisk bypass over for laparoskopisk
banding gennemgås komplikationsdata for 492 bypasspatienter og 406 bandingpatienter
(29). På trods af at bandinggruppen er signifikant ældre, har signifikant højere
præoperativt BMI og indeholder signifikant flere mænd, finder man signifikant flere
komplikationer i bypassgruppen (total antal patienter med komplikationer: LRYGBP
159/492=32 %, LAGB 97/406=24 %). Derudover rapporteres flere potentielt livstruende
komplikationer efter laparoskopisk bypass sammenlignet med laparoskopisk
banding (total antal patienter med potentielt livstruende komplikation: LRYGBP
44/492=9 %, LAGB 19/406=5 %). Resultaterne skal dog tolkes med stor forsigtighed,
idet studiet har flere metodeproblemer, der kan have indflydelse på komplikationsdata,
blandt andet er der ikke taget højde for indlæringskurven, hvilket viser sig tydeligt ved
en relativ høj frekvens af interne brok og reoperationer herfor (29).
Evidensen til sammenligning af komplikationer efter laparoskopisk banding og laparoskopisk
bypass er således begrænset og præget af store usikkerheder. Samlet peger
evidensen dog i retning af, at der efter laparoskopisk bypass er lidt flere og mere alvorlige
perioperative komplikationer, men at der overordnet set er relativt få perioperative
komplikationer ved begge procedurer. På længere sigt er usikkerhederne endnu større,
og generelt kan det kun konkluderes, at de langsigtede komplikationer forekommer
48 Kirurgisk behandling af svær overvægt