Læs opgaven

Hvis Figur 88 gælder for en række af sammenlimede Celblokke, kan konsekvensen tænkes at
være systemdeformationer, svarende til Figur 89. Gælder dette, kan det betyde, at der trods
fraværet af trækspændinger kan opstå revnedannelser omkring vindues- og døråbninger. En
konklusion på denne teori kræver yderligere forsøg og undersøgelser.
Ude
Inde
Figur 89. Fortegnet skitse af tænkt deformation. Nederst
er inde
7.4.8 Fugtfordelingens betydning for varmeledningsevnen i konstruktionen
Fugten i porebetonen har en betydning for varmeledningsevnen. Jo højere vandtørstofforhold,
des større varmeledningsevne. Dette betyder, at der vil være en forøget varmeledningsevne i
Celblokvæggen de første 10-11 år. Samtidigt vil det kræve energi at fjerne
fremstillingsfugten.
Såfremt det antages, at varmeledningsevnen for Celblokken varierer med temperatur og
vandtørstofforholdet jf. Figur 66, og det antages, at den gennemsnitlige temperatur i
Celblokken er 10 °C, kan det af Figur 66 ses, at varmeledningsevnen er ca. 150 % højere for u
= 30 % end for u = 5 %. Samtidigt kan det vurderes, at varmeledningsevnen er ca. 100 %
højere for u = 20 % end for u = 5 %. Endeligt kan det ses, at varmeledningsevnen er ca. 50 %
højere for u = 10 % end for u = 5 %.
Ved udelukkende at modellere et lag Celblok på 365 mm i MATCH kan det gennemsnitlige
vandtørstofforhold for hele ydervægskonstruktionen findes, Figur 90.
Gennemsnitligt vandtørstofforhold
u=0,3 u=0,2 u=0,1
Figur 90, vandtørstofforholdet i ydervægskonstruktionen af Celblokke med overfladebehandling CD.
Af Figur 90 kan det ses, at det gennemsnitlige vandtørstofforhold er 30 % i de første 1½ år.
Herefter er der ca. 2½ år, hvor gennemsnittet er 20 %, efterfulgt af en periode på ca. 4 år med
u = 10 %, hvorefter vandtørstofforholdet kan antages af være ca. 3-5 %.
På baggrund af dette kan Celblokkens varmeledningsevne bestemmes og enfamilieshusets
samlede energibehov kan beregnes i BE06 for de enkelte perioder.
Side 106 af 110