Læs opgaven

hvorved diffusionsevnen er bestemt, idet diffusionsevnen og hermed fugtmodstandsfaktoren
er afhængig af den relative fugtighed i materialet.
Forsøget er gennemført som vådkopforsøg med 50 % - 94 % RF. Resultatet af forsøget svarer
derfor tilnærmelsesvis til diffusionsevnen ved 73 % RF. Det vurderes, at H+H Celcon A/S
forsøg er gennemført som tørkopforsøg med 12 % - 50 % RF, hvilket svarer til 31 % RF.
Et eksempel på diffusionsevnen for materialers fugtafhængighed er vist i Figur 49.
Af figuren ses det at vanddamppermabilitetskoefficeinten stiger med øget fugtighed. Derfor
stemmer resultaterne fra Tabel 3 godt overens med hinanden, idet den forsøgsbestemte
vanddamppermabilitetskoefficient som nævnt svarer til 73 % RF, og den oplyste til 31 % RF.
Figur 49, Principiel figur over forskellige materialers vanddamppermabilitetskoefficients afhængighed af RF
[1].
6.4.10 Delkonklusion – vanddamppermabilitet og modstandstal.
På baggrund af vådkopforsøget er Celblokkens vanddamppermabilitet bestemt til
29,6*10 -12 kg/(Pa*m*s), svarende til en Fugtmodstandsfaktor, μ=6,4. Fugtmodstandsfaktoren
ligger inden for det af H+H Celcon A/S opgivne interval, 5 ≤ μ ≤ 10.
Modstandstallet for Celblokken er bestemt til 1,10*10 9 Pa*m 2 *s/kg, mens selve overfladen af
Celblokken har et fugtmodstandstal på 0,42*10 9 Pa*m 2 *s/kg. Ved udvendig
overfladebehandling kan der opnås et fugtmodstandstal, der kun er 0,45*10 9 Pa*m 2 *s/kg,
såfremt den diffusionsåbne silikoneemulsionsmaling anvendes. Anvendes den mere
diffusionstætte ydervægsbehandling fås et fugtmodstandstal på 2,58*10 9 Pa*m 2 *s/kg.
Den indvendige overfladebehandling, bestående af maling, filt og sandspartel kan give et
fugtmodstandstal på 3,98*10 9 Pa*m 2 *s/kg.
Den revnede prøves vanddamppermabilitet er 6 % højere end gennemsnittet for de tilsvarende
prøver.
Side 58 af 110