Læs opgaven

More documents

Recommendations

Info

Forsøget til bestemmelse af porøsiteten viser, at Celblokken er et meget porøst materiale med en åben porøsitet, på=83 %. Denne porøsitet vurderes at have stor betydning for Celblokkens varmeledningsevne og øvrige materialeegenskaber. Kapillarsugeevneforsøget viser, at overfladen af Celblokken har en anden porestruktur end den øvrige del af Celblokken. Derfor gennemføres øvrige forsøg, således at en eventuel betydning af denne forskel kan vurderes. Kapillaritetstallet, k, er bestemt til 0,061 kg/(m 2 *s ½ ). Vanddamppermailitetskoefficienten for en ydervægskonstruktion af Celblokken er målt til 29,6*10 -12 kg/(Pa*m*s), der svarer til en Fugtmodstandsfaktor, μ=6,4. Fugtmodstandsfaktoren ligger inden for det af H+H Celcon A/S opgivne interval, 5 ≤ μ ≤ 10. Celblokkens overflade har en diffusionsevne lidt forskellig fra den øvrige blok. Diffusionsevnen for forskellige indvendige og udvendige overfladebehandlinger er målt, og særligt den udvendige Silikoneemulsionsmaling fra Jotun A/S er interessant, idet den er meget diffusionsåben med et fugtmodstandstal på 0,45*10 9 Pa*m 2 *s/kg, hvilket har stor betydning for Celblokkens evne til at transportere fugt ud af klimaskærmen. Der undersøges tillige en revnet prøve og heraf ses det, at vanddamppermabiliteten stiger ved revnedannelser i Celblokken. Celblokkene bliver straks efter produktion emballeret, således at produktionsfugten er bevaret. Leveringsfugten er målt til vandtørstofforholdet, u=0,37 og RF til 96,6 %. Initialudtørringsforsøget viser, at Celblokken ved udtørring efter indbygning sveller indtil ca. 22 % RF. Herefter svinder den, således at der ved RF < 11,5 % er et samlet svind, og hermed trækspændinger i konstruktioner med Celblokken. Celblokkene limes sammen med Celbloklim. Det har i praksis vist sig at være svært at udføre limfugerne, så de overholder anvisningen fra H+H Celcon A/S. Derudover siger anvisningen, at fugen skal have en højde på 1 mm. Ved sammenpresning sker der en udsivning af limen til Celblokken, hvorfor fugehøjden regningsmæssigt bør fastsættes til 2 mm. Varmeledningsevnen for Celbloklimen er målt til λ=0,458 W/(m*K) og er således næsten fire gange højere end Celblokkens, hvilket giver linietab i limfugerne. Kapitel 6 afsluttes med en delkonklusion, hvor resultater af forsøg og målinger fra kapitel 6 er opstillet skematisk. I kapitel 7 gennemføres syntesen både for energimæssige forhold for enfamilieshuset med en Celblokydervæg og for fugtmæssige forhold i en ydervægskonstruktion af Celblokken. Med HEAT2 bestemmes linietabet for limfugerne med fugehøjde 1 mm til 3 mm til 0,00071 W/(m*K) – 0,00254 W/(m*K), afhængig af udførelse. Hvis enfamilieshusets ydervægskonstruktion erstattes med Celblokken beregnes det samlede energibehov til 69,5 kWh/(m 2 *år) med BE06. Transmissionstabet, eksklusiv vinduer og døre er 5,6 W/m 2 . Når U-værdien for Celblokvæggen korrigeres for linietabet i limfugerne øges det samlede energibehov for enfamilieshuset til mellem 70,0 kWh/(m 2 *år) og 71,2 kWh/(m 2 *år), afhængig af limfugens højde. Enfamilieshuset overholder den samlede energiramme, men ikke energirammen for lavenergiklasse 2, der vurderes at blive fremtidens krav. Med enkelte ændringer af andre komponenter vil lavenergiklasse 2 dog kunne overholdes. Lavenergiklasse 1 vurderes ikke at kunne opnås. I kapitlet er fugtforholdene i ydervægskonstruktioner med Celblokken og overfladebehandlinger vurderet med Glasers håndberegningsmetode. På baggrund af beregningerne er Jotun Silikoneemulsionsmaling valgt som den bedst egnede udvendige overfladebehandling. Indvendigt viser Glasers beregning, at der er behov for en overfladebehandling eller dampspærre med et fugtmodstandstal på 49*10 9 Pa*m 2 *s/kg. Fugtforholdene vurderes også på et dynamisk grundlag ved anvendelse af programmet MATCH. Heraf vurderes det at en dampspærre, når ydervægskonstruktionen er i ligevægt med omgivelserne, vil reducere fugtindholdet igennem Celblokken, da fugt fra indeklimaet spærres. Imidlertid har dampspærren negativ betydning for udtørringen af leveringsfugten, Side 8 af 110
idet udtørringen sker ensidigt. Leveringsfugten vil således uden dampspærre være udtørret efter 10 – 11 år. Med en dampspærre forlænges udtørringstiden til 13 - 14 år. Fra MATCH-beregninger er det også vurderet, at der midt i Celblokvæggen vil være kondensdannelse de første 1,5 – 2,5 år efter indbygning pga. leveringsfugten. Dette giver jf. MATCH-beregninger ikke risiko for frostskader, idet der ikke forekommer frost midt i Celblokvæggen. Ved at sammenholde MATCH-beregningerne med varmeledningsevnen i fugtig porebeton, vurderes det, at leveringsfugten har en meget stor indflydelse på det samlede energibehov, idet det høje vandtørstofforhold betyder, at enfamilieshuset ikke kan leve op til den samlede energiramme før efter 4 år. Kravet til transmissionstabet på 6,0 W/m 2 er først overholdt efter 8 år. Fugtfordelingen momentant viser, at de fugtafhængige trykspændinger igennem Celblokvæggen varierer. Dette vurderes i en Celblokvæg eventuelt at kunne medføre revnedannelser omkring vindues- og døråbninger, primært på Celblokkens inderside. Endeligt overvejes det om Celblokken med fordel kan udtørres inden indbygning, hvilket vil kunne reducere leveringsfugtens udtørringstid fra 10–11 år til 5–6 år, hvis Celblokken udtørres til um = 0,17 inden indbygning. Projektets hovedkonklusion er, at Celblokken vurderes egnet som primær bygningsdel i et enfamilieshus, såfremt Celblokken tvangsudtørres efter indbygning og inden overfladebehandling, i et omfang så enfamilieshuset efterfølgende overholder den samlede energiramme og fugtskader undgås, samtidigt med at trykspændingerne i konstruktionen bevares. Side 9 af 110
Page 1 and 2: Porebeton som primær bygningsdel i
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 6.5.7.Resultater - delforsøg 2....
Page 7: 1 Resume Nærværende projekt omhan
Page 11 and 12: 2.3 Mål for projektet Målet for p
Page 13 and 14: HEAT2 danner således grundlag for
Page 15 and 16: 4.3 Fremstilling af porebeton. 4.3.
Page 17 and 18: Figur 5, foto af hallen, hvor poreb
Page 19 and 20: 5 Enfamilieshus I projektet anvende
Page 21 and 22: 3 timer lukkes destilleret vand ind
Page 23 and 24: Gennemsnit på ρd [kg/m 3 ] ρf [k
Page 25 and 26: Tørdensitet [kg/m3] 430,0 425,0 42
Page 27 and 28: Faststofdensitet [kg/m3] 2600,0 240
Page 29 and 30: 6.2 Kapillarsugeevne. 6.2.1 Formål
Page 31 and 32: Figur 22, illustration af kapillars
Page 33 and 34: Figur 25, foto af porestrukturen i
Page 35 and 36: 6.2.6.5 Diskussion - delforsøg 2.
Page 37 and 38: Qkap,ny = 13,2 12,00 Q kap = 13,2 Q
Page 39 and 40: Når blokken er udtørret og vejet,
Page 41 and 42: Ud fra vejningerne af de enkelte pr
Page 43 and 44: Bestemmelse af tørdensiteten sker
Page 45 and 46: forsøget lavet med et prøveglas,
Page 47 and 48: Vandindhold [kg/m] Teoretisk og afm
Page 49 and 50: 6.4 Diffusionsevne for Celblokken o
Page 51 and 52: Figur 43, Tv. konstatering af udsiv
Page 53 and 54: Vanddampfluxen kan bestemmes med ke
Page 55 and 56: Z [Pa*m2*s/kg] 7,00E+09 6,00E+09 5,
Page 57 and 58: Figur 48, revnet Celblok Resultatet
Page 59 and 60:
6.5 Celblokkens leveringsfugt. 6.5.
Page 61 and 62:
6.6 Deformation ved fugtændringer
Page 63 and 64:
I alle ligevægtssituationerne udta
Page 65 and 66:
6.6.7 Diskussion - sammenligning me
Page 67 and 68:
6.7 Initialudtørring 6.7.1 Formål
Page 69 and 70:
I Figur 59 er med rød box indtegne
Page 71 and 72:
6.8 Porebetons varmeledningsevne 6.
Page 73 and 74:
Figur 64, foto af tv. kølekar og t
Page 75 and 76:
Varmeledningsevnen er på samme vis
Page 77 and 78:
Betragtes resultaterne for de enkel
Page 79 and 80:
6.9 Celbloklims varmeledningsevne 6
Page 81 and 82:
6.10 Fugekontrolforsøg - limning a
Page 83 and 84:
fuger varierer tykkelsen også, ide
Page 85 and 86:
6.11 Delkonklusion - kapitel 6 På
Page 87 and 88:
7 Materialeparametrenes betydning f
Page 89 and 90:
Der hvor den todimensionale varmest
Page 91 and 92:
7.1.4 Tredimensionale varmestrømme
Page 93 and 94:
Linietabet ved døre og vinduer sæ
Page 95 and 96:
7.3 Analyse og vurdering af fugtfor
Page 97 and 98:
fugtmodstandstal, der betyder at de
Page 99 and 100:
7.4 Analyse og vurdering af fugtfor
Page 101 and 102:
Figur 82, relativ luftfugtigheds- f
Page 103 and 104:
Figur 85, fordelingen af vandtørst
Page 105 and 106:
Figur 87, relativ luftfugtighed ige
Page 107 and 108:
Periode Korrektion for vandtørstof
Page 109 and 110:
Referencer [1] Gottfredsen F.R. og
show all

Læs opgaven

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?