08.08.2013 Views

Læs opgaven

Læs opgaven

Læs opgaven

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fugtmodstandstal, der betyder at den relative fugtighed i det kritiske lag ikke overstiger<br />

100 % RH. Det ”kritiske fugtmodstandstal” for en dampspærre kan bestemmes til<br />

49*10 9 Pa*m 2 *s/kg i Microsoft Excel vha. funktionen ”Goalseek”. Dette fugtmodstandstal er<br />

muligt med flere lag meget diffusionstæt maling som f.eks. alkydmaling jf. [1], eller<br />

alternativt ved at ændre konstruktionen med en egentlig plast-dampspærre.<br />

7.3.1.1 Ydervægskonstruktion med diffusionstættere facadebehandling CE<br />

I det følgende analyseres og vurderes ydervægskonstruktionen CE med relativt<br />

diffusionstættere facadebehandling E og indvendig behandling C jf. afsnit 6.4.2.2.<br />

Som forventet betyder det øgede fugtmodstandstal i den udvendige facademaling at<br />

kondensproblemerne mellem facademalingen og Celblokken øges, svarende til en relativ<br />

fugtighed på 176 % RF. Den ”kritiske dampspærre” kan som ovenfor bestemmes til at skulle<br />

have et fugtmodstandstal på 324*10 9 Pa*m 2 *s/kg.<br />

7.3.1.2 Konsekvens af forkert facadebehandling<br />

På baggrund af ovenstående er det tydeligt at fugtforholdene i vægkonstruktionen er stærkt<br />

afhængige af fugtmodstandstallet for den udvendige facadebehandling. Heraf opstår en<br />

iøjefaldende problemstilling. Den generelle holdning i befolkningen vedrørende<br />

facadebehandlinger syntes at være ”Jo mere, jo bedre”, sådan forstået at den husejer, der<br />

maler sit hus hver sommer, passer bedre på sit hus, end den husejer der nøjes med at gøre det,<br />

når malingen er forvitret. Antages det at forvitringen sker jævnt over tid, kan følgende case<br />

opstilles:<br />

2 husejere, A og B, af nøjagtigt samme type hus maler deres hus med nøjagtig samme type<br />

facademaling. Husejer A maler sit hus som foreskrevet, hvert 8 år, mens den pertentlige<br />

husejer B maler det hvert dobbelt så ofte, hvert 4. år, Bilag 11.<br />

Situationen er vist i Figur 79.<br />

A 4 8 12 16 20 24 år<br />

B<br />

Figur 79, Genbehandlingsinterval og forvitring for husejer A og B. De skrå røde streger viser hvilke lag, der når<br />

at forvitre indenfor perioden på 24 år.<br />

Konsekvensen af husejer B’s genbehandling hvert 4. år er at der efter 24 år er et 4 gange<br />

tykkere lag maling og dermed også et 4 gange højere fugtmodstandstal end anbefalet. Husejer<br />

A’s facademaling derimod har på intet tidspunkt en tykkelse større end svarende til én<br />

behandling.<br />

Det interessante hus er derfor husejer B’s.<br />

Maler han sit hus med diffusionsåben overfladebehandling CD, vil den udvendige<br />

facadebehandling efter 24 år have et fugtmodstandstal, Z, på 4 * 0,45 * 10 9 *(Pa*m 2 *s)/kg.<br />

For at kompensere for dette, i tilstrækkelig grad til at holde den relative fugtighed under<br />

100 % RF, må en dampspærre med et fugtmodstandstal på 223 *10 9 *(Pa*m 2 *s)/kg indsættes.<br />

Beregningen er vist i bilag 28.<br />

Side 97 af 110

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!