Læs opgaven

7.3 Analyse og vurdering af fugtforhold med Glasers metode
Glasers metode er en håndregningsmetode til at bestemme temperatur og damptryksfordeling
i en sammensat væg under stationære forhold. Beregningerne er gennemført for
dimensionsgivende indeklima med 20 °C og 50 % RF og et udeklima med -12 °C og
100 % RF. Beregningerne er ikke repræsentative for almindeligt forekommende klimaforhold
i Danmark eller andre steder, idet metoden antager stationære forhold og således heller ikke
kan tage højde for Celblokkens leveringsfugt. Glasers metode giver dog alligevel nyttige
resultater, idet det er muligt forholdsvis nemt og hurtigt, at vurdere hvor kondensproblemer i
konstruktioner kan opstå, samt at sammenligne forskellige konstruktioner og klimasituationer.
Metoden består overordnet af to dele, dels bestemmelse af temperaturfordeling, dels
bestemmelse af damptrykfordeling imellem hvert lag i konstruktionen.
Celblokken deles i beregningerne i 5 lag, så vilkårene på begge sider samt inde i Celblokken
kan analyseres.
Temperaturfordelingen gennem konstruktionen beregnes efter lagenes andel af
konstruktionens samlede isolans, R [m 2 K/W], og forskellen i temperaturen på begge sider af
konstruktionen efter Ligning 37. Isolanserne er bestemt ud fra varmeledningsevnen bestemt i
afsnit 6.8.6. I beregningen medregnes bidrag fra overgangsisolanser jf. [4],
Ri
Δ θi = ( θinde −θude)
∑ R
Ligning 37
hvor θinde og θude [°C] er temperaturen på inder- og ydersiden af konstruktionen, Ri [m 2 K/W]
er isolansen af det aktuelle lag, og ΣR [m 2 K/W] er summen af isolanserne i konstruktionen.
Damptrykket mellem lagene bestemmes på baggrund af lagenes andel af konstruktionens
samlede fugtmodstandstal, Z, og forskellen i damptrykket på begge sider af konstruktionen
efter Ligning 38.
Zi
Δ pi = ( pinde − pude)
∑ Z
Ligning 38
Den relative fugtighed mellem lagene kan bestemmes på baggrund af det aktuelle damptryk
og det mættede damptryk, ps, mellem hvert lag. Overstiger den beregnede relative fugtighed
ikke 100 %, vil der ikke opstå kondens i konstruktionen. Mætningsdamptrykket kan enten
bestemmes ved interpolering efter tabelopslag [1] eller efter Ligning 39,
p
s
= e
4042,
9
23,
5771−
T −37,
58
Ligning 39
hvor T er den absolutte temperatur.
Den relative luftfugtighed bestemmes herefter ved Ligning 24. Beregningerne for én situation
er vist i det følgende. De øvrige beregninger er vist i Bilag 28.
7.3.1 Ydervægskonstruktion med diffusionsåben facadebehandling CD
I det følgende analyseres en ydervægskonstruktionen CD med diffusionsåben
facadebehandling D og indvendig behandling C, jf. afsnit 6.4.2.2, med Glasers metode.
Beregningen af temperaturfordelingen er vist i Tabel 11. Overfladebehandlingernes bidrag til
den samlede isolans er ikke medregnet til temperaturfordelingen, idet de er forsvindende små.
En typisk isolans for en interiørmaling er 0,0001 m 2 *K/W.
Side 95 af 110