Læs opgaven

Gennemsnitsværdierne for de enkelte lag er vist i Figur 47. Fugtmodstandstallet for sæt B er
medtaget som reference.
Z [Pa*m2*s/kg]
6,00E+09
5,00E+09
4,00E+09
3,00E+09
2,00E+09
1,00E+09
0,00E+00
Fugtmodstandstal for de enkelte lag
A, Overflade D, diffusionsåben
Bidrag overfladebehandling 4,22E+08 4,54E+08 2,58E+09 3,98E+09
Bidrag Celblok 1,10E+09 1,10E+09 1,10E+09 1,10E+09
Prøvelegeme
E,
diffusionstættere
C, indvendig
Figur 47, gennemsnitlig fugtmodstandstal for de enkelte lag. Beregningen er gennemført som gennemsnittet af
fugtmodstandstallet for det aktuelle lag fratrukket gennemsnittet af den ubehandlede prøve uden overflade.
Den udvendige åbne overfladebehandling med silikonemulsionsmaling og grunder har et
9 2
fugtmodstandstal på 0,45⋅10 (m ⋅s⋅ Pa)/kg . Dette vurderes til at være lavt, idet maling
9 2
almindeligvis sjældent har et fugtmodstandstal under 0,70⋅10 (Pa ⋅m⋅ s)/kg [1]. Der er
således tale om en særdeles diffusionsåben facademaling. Det ses i den sammenhæng at
ZD ≈ ZA. Den diffusionsåbne udvendige overfladebehandling har altså et fugtmodstandstal,
der har samme størrelse som Celblokkens naturlige overflade. Den indvendige
9 2
facadebehandling, C, har et fugtmodstandstal på 3,98⋅10 (Pa ⋅m⋅ s)/kg . Dette stemmer
overens med diffusionstætte overfladebehandlinger i øvrigt, men er lavt i forhold til egentlige
9 2
dampspærrere, der typisk ligger mellem 50 og 600⋅10 (Pa ⋅m⋅ s)/kg [1].
6.4.8 Diskussion, flækket prøve
Som nævnt tidligere flækkede en enkelt af de ubehandlede prøver uden overflade under
tildannelsen. Denne er medtaget i forsøget for at vurdere betydningen af revnedannelser i
Celblokken. Revnen, Figur 48, er gennemgående, men adskiller ikke de to halvdele fysisk fra
hinanden. Resultatet er behandlet særskilt og tilsvarende de øvrige.
Beregningerne viser at den ubehandlede prøve ved revnedannelse har en
vanddamppermabilitet som er 6 % højere end gennemsnittet for de tilsvarende prøver.
Side 56 af 110