Læs opgaven

Figur 48, revnet Celblok
Resultatet er dog ikke repræsentativt for en revnet mur, idet muren da skulle være revnet for
hver 80 mm, svarende til prøvelegemets diameter. Men det giver en indikation af, hvordan
revnedannelser kan volde lokale problemer. Antages det f.eks., at der opstår en revne helt
igennem en væg, dog uden at den udvendige facadebehandling brydes, kan dette lokalt betyde
fugtophobning med øget risiko for kondens imellem Celblokken og facadebehandlingen.
6.4.9 Diskussion, overensstemmelse med produktdata.
I produktbladet, Bilag 3, er Celblokkens vanddampfdiffusionskoefficient noteret til 5-10 uden
enhedsbetegnelse. Enheden anvendt er fugtmodstandsfaktoren, μ [-], som er bestemt som
forholdet mellem vanddamppermabilitetskoefficienten for luft og det aktuelle materiale.
Sammenhængen fremgår af Ligning 29.
δa δa
μ = =⇔ δ =
δ μ
Ligning 29
−10
hvor δa
= 1,95⋅10 kg /( Pa ⋅m⋅s) for Ta=23°C.
Vanddamppermabilitet og fugtmodstandsfaktor fra H+H Celcon A/S, Bilag 3, og fra forsøget
er vist i Tabel 3.
Fugtmodstandsfaktor, Vanddamppermabilitet, Afvigelse
μ [-]
[kg/(Pa*m*s)] fra
forsøg
H+H
max
Celcon, 10 19,5E-12 64%
H+H
min
Celcon, 5 39,0E-12 32%
Forsøgsbestemt, 6,4
B
29,6E-12 -
Tabel 3, diffusionsevne for Celblokken, sammenlignet mellem H+H Celcon A/S datablad og den forsøgsbestemte
for prøvesæt B.
Vanddamppermabilitetskoefficienten opgivet af H+H Celcon A/S ligger altså i intervallet
19,5 – 39,0 *10 12 kg/(Pa*m*s), heraf ses det, at der er konsensus imellem H+H Celcon A/S
opgivelser og det forsøgsbestemte resultat. Dog ligger forsøgsresultatet tættest den maksimale
diffusionsevne oplyst af H+H Celcon A/S. Årsagen hertil kan skyldes mange ting. F.eks.
varierer densiteten af Celblokken afhængig af produktionen med +/- 25 kg/m 3 , hvilket har
betydning for diffusionsevnen. Den primære forklaring findes dog sandsynligvis i metoden,
Side 57 af 110