Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008
Hvilke platforme kan anvendes til afsæt af kommunikationen af viden?
2.0 Metode med konstruktion af kommunikationsmodel
Under et metodebegreb ligger den positivistiske verdensopfattelse, der forstår verden som noget
målbart og rationelt. Arbejdsmetoder, der tilfredsstiller dette verdenssyn, anvender hypotese,
problemstilling, operationalisering, afprøvning og resultat. Og ifølge den positivistiske
videnskabsopfattelse skal også samfundsvidenskaberne søge objektivitet, der er målbar og testbar.
Denne videnskabsteori og metodik havde sin største betydning og meget relevante betydning i opgøret
med det religiøse og dermed indsnævrede verdensbillede, hvor alt kunne forklares ud fra religiøse
lovmæssigheder. Dette brud har fundet sted og individet er nu nået til et udviklingsstade, hvor kultur,
etik og sociale sammenhænge genetableres som faktorer, der er medforklarende på hvorfor f. eks.
bestemte tekniske regler udvikles under bestemte rammer og ikke kun som en naturlig afspejling af den
objektive verden.
Disse overvejelser, der har medført tvivl omkring muligheden for at observere under et rent objektivt
mål, understøttes af en af de magtbærende fysikere inden for feltet, og han har udtrykt skepsis omkring
muligheden for en opfyldelse af dette mål, og følgende citat skal ses som et bidrag til den
traditionsfyldte positivismestrid, hvor Wheeler giver udtryk for det menneskelige aftryk på videnskab
og teoridannelse:
”No theory of physics that deals only with physics will ever explain physics. I believe that as we go on
trying to understand the universe, we are at the same time trying to understand man …. The physical
world is in some deep sense tied to the human being.” 16
Under positivismestriden, som også Habermas var en del af, var nogle af kritikpunkterne netop mod
positivismen, at som den bliver anvendt ved brug af teknisk videnskabelige styringsmetoder, bliver den
selv en form for ideologi. 17 Dette betyder, at spørgsmål som mål, idealer og moral bliver betragtet som
noget irrationalt, og kan dermed heller ikke debatteres rationelt. Konsekvensen bliver, at alle problemer
bliver til tekniske problemer, og dermed får videnskaben og teknikken en høj autoritet, fordi det kræver
en for stor indsigt i et felt at kunne navigere rundt i den viden feltet besidder. Dermed bliver det også
vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved dets autoritet. Resultatet af denne strid førte til et
grundlæggende teoriapparat, konstrueret af Habermas, en teori for mennesket om de praksisformer
hvorigennem livet realiseres, bl.a. sproget.
Dette fører os over i den strategiske tilgang, hvor stilles der andre forventninger og krav til hvordan, der
observeres og med andre ontologiske udgangspunkter. Her ligger ikke en forventning om at
undersøgelsesresultatet fører til en observerbar sandhed, der kan gentages under de eksakt samme
vilkår. I denne tilgang er målsætningerne, at kortlægge hvorfor objektet observeres under disse vilkår
og hvordan de observeres. Det verdenssyn eller ontologiske grundlag, der understøtter denne måde at
spørge til og undersøge på, knytter sig som udgangspunkt til en opfattelse af, at forståelser skabes i en
evig dynamik med sine epistemiske forudsætninger.
Når en fusion af den teoretiske ramme, motivation og målsætning skal virkeliggøres eller med et en
traditionelt metodeteoribegreb, operationaliseres, er de første afklaringspunkter flg.:
Hvordan skal der iagttages, hvorfra skal der iagttages, hvorfor skal der iagttages, hvilke iagttagelser
ligger uden for rammen og hvornår skal der iagttages?
Spørgsmålet om hvordan der skal iagttages besvares med, at der bliver anvendt en tilgang, der ligner
den Luhmannske traditions, hvor der trædes et skridt tilbage og iagttager iagttagelserne. Dvs. i dette
16 Baeyer
17 Andersen, Heine
14