Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008 1. Ifølge Universitetsloven skal disse institutioner, udover at fortage forskning, være kulturbærende institutioner, ”der skal sikre viden og vidensformidling med det omkringliggende samfund”. 36 2. Mediernes generelle dækning og de etisk debatter det skaber i et samfund ”skaber et behov for at sætte tingene i et historisk perspektiv”. 37 Samtidigt nævnes udviklingen i biotekforskningen, ”der stiller krav til en bredere kulturel og historisk forståelse af de nye bioteknologier og deres langsigtede konsekvenser.” 38 3. En styrkelse af forskning og forskeruddannelsen inden for ”den medicinske kultur”. 39 4. ”Et sted for faglig og kulturel refleksion”. 40 5. Institutionen skal skabe et brud mellem den herskende opfattelse af, at der en uoverskridelig grænse mellem forskning og formidling (kommunikation). Museion skal kunne rumme alle fire funktioner: forskning, undervisninger, samlinger og formidling (kommunikation). Igennem denne side kommer målsætningerne meget tydeligere til syne. Motivationen fra afsender til at formulere siden, findes netop gemt i disse krav der stilles eksternt, hvor den nye universitetslov fremhæver formidlingspligten for universiteterne. De hævder at massemedierne og den etiske efterfølgende etiske debat i det offentlige rum, ”skaber behov for at sætte tingene i et historisk perspektiv”. Hvad afsender helt præcist mener med denne formulering, kan muligvis bedre forstås gennem en diskursiv tilgang. Sætte tingene i et historisk perspektiv, tilhører en diskurs, der dels tror på at tingenes udvikling har en betydning for at skabe en modererende opfattelse af status quo. Dvs. tingene er som de er, fordi de har udviklet sig derhen. For biomedicinens vedkommende vil det betyde, at et eventuelt mediekritisk, forkert eller forvrænget billede af feltet, kan der rettes op på, dels ved en historisk forståelse der vil give en kulturel forståelse, hvilket efterfølgende vil betyde en nutidig forståelse. Det tredje punkt er ikke et, der i første omgang har betydning for borgeren; set som er individ der ikke har en fast tilknytning til institutionen. Det er først når resultatet af den styrkede forskeruddannelse og forskning skal kommunikeres ud til en større offentlighed, at det får betydning. Institutionen ser sig selv som et forum for faglig og kulturel refleksion, uden at definere nærmere hvilken gruppe af individer dette involverer. Punkt fem er rigtigt interessant i denne sammenhæng, eftersom det er her, at der gives lovning på overskridelse af traditionelle grænser mellem forskere og borgere. 4.2 Årsberetningerne Den umiddelbart lettest tilgængelige årsberetning, er dét uddrag fra Årsberetning 2006, der dækker året 2005, der kan ses på hjemmesiden. Denne er ikke den sidst udgivne og hjemmesiden burde have været opdateret. Et trin nedad på tilgængelighedsstigen er Årsberetning 2004 og Årsberetning 2003 som kan downloades fra samme side, årsberetningssiden, som pdf-fil. Den sidst udkomne Årsberetning kan købes på museion og koster 100 kr. og selvom prisen ikke er høj, kan man ikke forvente at de besøgende køber den, medmindre de har et udtalt behov for og lyst til yderligere informationer. Som tidligere antydet har den virtuelle kommunikation fået en stor betydning for Museion og derfor tages først fat i den årsberetning, eller nærmere præsentationen og kondenseringen, der som sagt ligger på hjemmesiden. 36 http://www.musion.ku.dk/ommuseion/vision.aspx 37 Ibid. 38 Ibid. 39 Ibid. 40 Ibid. 30
Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008 Afsenderen af kommunikationen er afdelingslederen på stedet og hans motivation ligger først og fremmest i at levere den traditionelle redegørelse for, hvad der egentlig forgik i året. På samme tid vises institutionens fornyede legitimitet gennem beskrivelser af det nye projekt, ’Danish Biomedicine 1955- 2000’, som har opnået store fondsmidler fra Novo Nordisk Fonden. Afsenderens egen personlige legitimitet bliver bekræftet gennem de store ændringer, der er sket med oprydning i og registrering af samlingerne siden hans tiltrædelse i 1999. Det ligger tillige i hans motivation at redegøre for de tiltag, der er sket i året. Så som udvidede forskeraktiviteter med ansættelser af nye forskere med efterfølgende udvidede seminarprogrammer. Den virtuelle kommunikation hævdes forbedret gennem hjemmesiden og oprettelsen af forskerbloggen. Samtidigt formuleres nye arbejdsformer og metoder i institutionen gennem en flytning af fokus fra selve samlingen med en gruppe af tilknyttede kuratorer. I stedet fokuseres nu på ’projektbårne samarbejder med sundhedssystemet’. 41 Videre formuleret som samarbejde mellem institutionens egen viden omring museologi og historie og den viden og informationer der findes i selve sundhedssystemet og på biomedicinske laboratorier. Bliver felterne medicinsk forskningshistorie og de nye bioteknologier kommunikeret gennem hjemmesidens ikke opdaterede årsberetning? Det sidste felt får en del opmærksomhed gennem det nye projekt, hvor nogle praktiske detaljer beskrives og der er en henvisning til projektbeskrivelsen i årsskriftet, dog uden et link. Samtidigt er der en henvisning til forskerbloggen, der kan give oplysninger om det nye biomedicinske felt. Medicinsk forskningshistorie bliver fortalt gennem nogle generelle overvejelser over, hvordan historie som fag bliver konstrueret. Det betyder, at der i denne konstruktion ligger muligheder for frihed og samtidigt ligger der et ansvar i, at kunne fæstne denne frihed i noget reel viden, data eller informationer. Årsskriftet for Medicinsk Museion 2007 Årsskriftet består af 9 artikler og lister over museumsrådet, seminarer, udstillinger, præsentation af den nye blog, publikationer, tillidshverv og personale. Det er ikke stort, af A5 format, med en rimelig afdæmpet grafik. Det er ikke et årsskrift, der signalerer pompøsitet nærmere sen-modernitet. Siderne og teksten varierer mellem sort hvid og to farver, hvilket kan gøre artiklerne ikke så læsevenlige. Der er en del illustrationer og fotografier. De fotos bogen indeholder, er hovedsageligt historiske billeder, og billeder af historiske genstande. Den største sammenhægende fotoserie er fra en særudstilling, en kunstudstilling med temaet ’sygdommens ansigter’. Den første indledende artikel, med titlen ’Medicinsk Museion: Jubilæum på skrift’ markerer sig kun ved at præsentere de andres indlæg og kort redegøre for det opkommende jubilæumsår, som dog ikke præsenteres specielt. Andet artikel, ’De nioghalvfems år der gik ….’ er noget mere markant i sin faglighed, med en tydelig motivation for den afsendte kommunikation. Man ønsker heri at fortælle baggrunden for museet og den historie, der ligger bag dets konstruktion. Samtidigt ønsker man at belyse de ændringer, der er sket i de lægevidenskabelige diskurser, både den 100-årige og den nutidige. Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie ses gennem de ændringer i opfattelsen, der er sket fra det tidspunkt, hvor lægevidenskaben var del af den tekniske fascination, der var fremherskende på tidspunktet. Det nutidige sundhedsvæsen har helt andre og forskellige prioriteringer. Kommunikationen af den medicinske kultur nævnes lidt usædvanligt og helt særskilt sammen med de bygninger museion har til huse i. Disse bliver ifølge forfatteren defineret som den kulturelle arv. 41 Årsskriftet 31
Page 1 and 2: Speciale ved Danmarks Bibliotekssko
Page 29: Speciale ved Danmarks Bibliotekssko

Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?