Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008
synspunkter. Men essensen i denne sammenhæng er den diskurs forfatteren tilslutter sig;
forskningsformidling som noget meget traditionsbestemt, som en enkeltvejs kommunikation af viden
fra ekspert til den ikke-vidende befolkning. Det vil sige som man traditionelt set altid har gjort, og er
dermed en opretholdelse af status quo, og hvilket vil sige en omvendt forståelse end forfatterne til
”Elfenbenstårnet”.
Forfatteren er selvstændig konsulent, og hvidbogen er finansieret af Biblioteksstyrelsen og Danmarks
Elektroniske Forskningsbibliotek, og rapporten kan ses som en understøttelse af et mere traditionelt
formidlingsbegreb, hvor netop det organiserede og institutionaliserede vidensunivers er det der
tilbydes.
Specialets emneområder og analyseobjekter
Begrebsrammen er med det ovenstående fastsat og næste punkt i indledningen er selve det emne, der
behandles inden for rammerne af dette speciale.
Undersøgelsesobjektet er som følger: hvordan kan forskning kommunikeres? Det betyder for det
efterfølgende, at for at komme ind til kernen af hvad der skal, og hvad der bliver formidlet, er det først
nødvendigt at undersøge, hvilket vidensbegreber der er aktuelle i en situation, når der skal
kommunikeres forskning. Der vil i 3. del komme forskellige bud på, hvordan viden kan være udformet,
og hvordan viden kan opfattes, uden at der bydes ind med en fast definition. Dette ontologiske
udgangspunkt vil være styrende for vidensopfattelsen i det efterfølgende, eftersom det anses for
urealistisk at formulere en endegyldig og fast definition på viden.
Det formodes, at den nuværende lovgivning som den bliver udtrykt gennem Universitetsloven af 2003,
har en betydning for de nuværende og fremtidige initiativer på området som minimum en motiverede
faktor.
Den nuværende regerings politik og overordnede verdensforståelse og dermed styringsrationaler,
betragtes gennem dette speciales perspektiv, som en administrativ, økonomisk orienteret og
forvaltningsfokuseret enhed. Denne betragtning får heri kun de implikationer, at findes der
motivationer til en regeringsstøttet forskningsformidling, kan de i vid udstrækning findes under de
økonomiske rationaler.
I selve analysedelen vil der blive anvendt en case som undersøgelsesobjekt, hvorigennem en
kommunikationsmodel vil blive afprøvet.
Denne model vil blive udførligt beskrevet i metodeafsnit 2.0. Den er blevet sammensat gennem
teoretiske forståelser af forskningsområder, et samfunds rolle for den enkelte borger og en hel
population af borgere. I modellen vil der indbygget også være et fokus på selve det medie, der
kommunikeres igennem og dets betydning for modtagerens reception.
Casen er institutionen Medicinsk Museion, der ifølge deres egen formålsparagraf er en modsætning til
det traditionelle museum, eftersom man har bestemt en bredere ramme for stedets funktioner. Disse
brede rammer beskrives som en hybrid mellem en medicinsk historisk forskningsafdeling og et klassisk
medicinsk museum. 4
Gennem institutionens selvbeskrivelse opsummeres fem punkter, der er motiverende og styrende, og
deres evne til at kommunikere disse formålsparagrafer gennem deres kommunikative medier
undersøges. De fem punkter kan ses i afsnittet 4.1 ’undersøgelse af målsætningerne’.
Perspektivering
Hvilke perspektiver kan der findes i begrebet forskningskommunikation? Er begrebet kun et udtryk for
politisk propaganda for at legitimere overførsler af ressourcer til videnskaberne og for at rekruttere de
nye generationer til de naturvidenskabelige, tekniske, medicinske og biokemiske forskningsfelter?
Hvis der abstraheres fra de politiske initiativer og fokus i stedet rettes på borgernes interesser, er
muligheder for motiverende argumenter rigt facetteret. Studerende kunne eksempelvis være
interesserede i at tilslutte sig vidensgrupper facilliteret gennem de offentlige biblioteker.
4 http://www.museion.ku.dk
5