Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008
dele i levende organismer, kan give en bedre forståelse af hvordan en levende organisme egentligt er
opbygget. Disse illustrationer tager en del af den mystik væk, der kan ligge i uvidenheden omkring
udseendet af de indre strukturer.
Evnen til at kommunikere meget kompleks viden og meget komplekse tilstande gennem denne type af
billeder bedømmes til at være meget virkningsfuld. Dels er billederne af en høj kvalitet, hvilket betyder
at detaljer vises tydeligt, og betragteren kan uden at være ekspert skelne de meget forskelligartede
strukturer på celler, vira og krystaller, billederne giver udtryk for. Samtidigt har kunstner/forskerne
gjort meget for at gøre billederne så iøjnefaldende som muligt. Der er anvendt meget stærke farver, der
samtidigt skaber nødvendige kontraster mellem billedets enkeltelementer. Denne kontrast er vigtig for
at kunne skelne de enkelte dele i fotografiet.
Modtageren af denne type af videnskabelig kommunikation, behøver ikke at bevæge sig på et højt
vidensniveau for at kunne forstå dem og værdsætte dem. De fleste emner bliver berørt gennem det
almindelige massemedie, forstået som artikler om sygdomme og deres forløb, problematikker og nye
opdagelser. Den sociale scene eksisterer ikke for personen, der må nøjes med at se billederne over
Internettet; det er dog muligt at se dem udstillet i London.
Diskursen en så tiltalende og samtidigt afskrækkende udstilling refererer til, er diskursen eller
fortællingen om den fantastiske videnskab. Videnskaben der ved alt, ikke nødvendigvis kan kurere alt,
selvom det er lige om hjørnet, så dog den uendelige muligheder videnskab. Den biotekniske og den
medicinske.
Samlingen som det essentielle
Det andet nyeste indlæg med ’recent biomed’ som emneord drejer sig om den status genstandene har i
en museumssamling og under hvilke præmisser, den skal skabes.
Indlæggets emner behandles gennem et rimeligt kort og ikke fyldestgørende referat fra en workshop
med titlen ’Communicating Medicine: Objects and Objectives’. 71
Det første emne, der fokuseres på i blogindlægget er en intern diskussion omkring præsentation af
emner i museer og hvilken kommunikativ betydning, man tillægger dem. Kommentarerne i indlægget
er del af en intern og indforstået diskussion.
Sidste emne drejer sig om i hvor stor eller ringe grad de medicinske museer fokuserer for meget på
nutidige effekter, der umiddelbart ikke synes af stor værdi for bevaring for eftertiden. Dette emne er
også del af en intern diskussion der omhandler forskning versus offentligheder som museet skal
servicere og de genstande det hele reelt set drejer sig om.
Dette indlæg er ikke nødvendigvis tænkt som en kommunikation til andre end den interne gruppe, der
er tilknyttet Museion, og det faglige felt der bliver kommunikeret er udstillingsteknikker, metoder til at
opbygge samlinger og under hvilke teoretiske perspektiver det skal vises frem til offentligheden.
Der ikke tænkt på andre end den omtalte forskergruppe i modtagende del.
Den næste særudstilling
Gruppen bag Museion er allerede (indlægget er fra d. 19.2.2008) ved at planlægge den næste
særudstilling, som afløser for ’Oldetopia’. Den nye udstilling har fået en midlertidig titel ’Biomedicine
on Display’.
Afsender er interesseret i at annoncere, at der er fundet nyt emne til udstillingen og at det at omhandle
en af institutionens kerneemner og satsningsområder ’Biomedicinens kultur og historie gennem de
sidste 50 år’.
Kommunikation af biomedicin gennem HeartMate 1 og 2
Eftersom indlæg to og tre ikke har den store relevans for den brede offentlighed men mere er interne
diskussioner omkring relevante emner, afsøges bloklisten for indlæg, der skønnes at kunne have en
mere almen interesse og samtidigt på samme måde som microfotografierne, der blev omtalt under det
første indlæg, har en bredere appel.
71 http://www.chstm.manchester.ac.uk/
62