Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning
Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning
Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Speciale</strong> ved Danmarks Biblioteksskole af <strong>Yvonne</strong> Marianne <strong>Skov</strong> <strong>2008</strong><br />
Emneafgrænsningen i artiklen er holdt temmelig stramt inden for elektronmikroskopets historie og<br />
hvilken betydning, det har for samlingen.<br />
Det perspektiv, der er valgt at fortælle omkring genstandens historie og betydning, er set gennem<br />
Museions perspektiv og behov.<br />
Der er to fotografier i forbindelse med artiklen og desuden en teknisk funktionstegning af det<br />
elektroniske mikroskop, der er taget fra den instruktionsmanual, der fulgte med fra producenten.<br />
De to fotografier forestiller henholdsvis professor Moe fra Københavns Universitet, der arbejder ved<br />
mikroskopet og et æstetiskt smukt gammelt messingmikroskop fra Museions samling.<br />
Femte artikel, ’Medicin-historisk topografi. En vandring i Frederiksstaden hvor moderne kirurgi,<br />
medicin og hospitalsvæsen opstod’.<br />
Kommunikation af feltet medicinsk forskningshistorie bliver foretaget gennem bygningernes og<br />
områdets historie. Kommunikation af den medicinske kultur, hvor fokus ændres til datidens medicinske<br />
kultur bliver beskrevet som en grandios affære. Det indtryk man får af perioden gennem artiklen, er det<br />
meget ambitiøse og pompøse udstyrsstykke, der blev igangsat gennem markant og dyrt byggeri af en så<br />
høj kvalitet, at det i vid udstrækning stadigt eksisterer. Samtidigt begynder det videnskabelige felt at<br />
markere sig med udbygningen af de forskellige sundhedsvidenskabelige uddannelser, kirurgien,<br />
fødselshjælpen, vaccinationen og forskning i medicin.<br />
Der skabes ikke forståelse for nutidens nye bioteknologier, eftersom artiklen har et historisk sigte, men<br />
starten på den forståelse for biologiske vira man havde allerede i 1700-tallet vises gennem fortællingen<br />
om vaccinationsprogrammet mod kopper.<br />
Forfatteren til artiklen bliver beskrevet som formand for Venneforeningen Medicinsk Museion uden<br />
yderligere oplysninger.<br />
Artikelforfatterens motivation er, udover at fortælle den relevante historiske beretning, at markere to<br />
jubilæer, dels for det medicinske museums 100 år og dels 250 året for åbningen af Frederiks Hospital.<br />
Ydermere er det centralt, at gennem dette perspektiv at fortælle områdets historie.<br />
Det faglige felt, der bliver kommunikeret, er det historiske gennem Det Kongelige Frederiks Hospitals<br />
historie, historien omkring bygningerne i Bredgade, hvilken brug de har haft og hvornår de blev<br />
bygget. Det historiske perspektiv bliver gennem artiklen også rettet på den nystartede fødselsafdeling<br />
for de fattige og starten på det kommunale hospital. Historien bag programmet og starten på<br />
koppevaccinationer bliver også fortalt.<br />
De emner, der bliver belyst, er helt konkret det danske sundhedsvæsens historie, dog specielt<br />
bygningernes historie. Inden for emneafgrænsningen tages hele områdets arkitektoniske historie med.<br />
Forfatteren beskæftiger sig med bygninger, deres arkitekter, hvilke kendte personer, der har været i<br />
berøring med dem.<br />
Metoden, han anvender til at belyse emnet, er overvejende gennem årstal og historiske navne og en<br />
milepæl i sundhedsvidenskaben: koppevaccination.<br />
Der er anvendt tre illustrationer til belysning af emnet. To fotografier, hvor det ene viser den model, der<br />
er opbygget af Frederiksstadens Sundhedsby og som kan ses i Medicinsk museion. Det andet viser en<br />
lille bygning bag Medicinsk Museion fra 1792 og blev oprindeligt bygget til laboratorium for<br />
koppevaccinationsprogrammet, der allerede på tidspunktet blev startet.<br />
I artiklen er der også en kopi af de originale facadetegninger af hospitalskomplekset.<br />
Denne artikel er udtryk for en bestemt historisk diskurs, hvor netop pejlemærker så som personnavne,<br />
årstal og stednavne er de elementer historien skrives omkring.<br />
Forfatteren til artiklen hævder selv, at den er udformet som en byvandring i området, hvor han fortæller<br />
om de bygninger, der stadig står og dem der forsvandt og deres anvendelse.<br />
Det betyder, at de bærende elementer, det der har betydning for historien er de rammer, bygningerne<br />
sætter.<br />
Området er meget rigt på den type af historie, forfatteren til artiklen bidrager med, eftersom en stor del<br />
af bygningerne fra perioden stadigvæk står.<br />
Hele området omkring det gamle hospital beskrives, og før der startes på selve hospitalet baggrund og<br />
historie.<br />
34