Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008
skolernes brugere. De andre har ikke på samme måde et ansvar for at læring sker og kan betragtes som
uformelle lærings – eller oplysningscentre.
Begrebet formidling er overtaget generelt i det nuværende samfund, og har opnået en mangfoldighed af
betydninger, men der kan stadig skabes associationer i retning af folkeoplysning.
Derfor startes her med et opgør med begrebet, for at signalere en anden diskurs der understøttes af en
anden begrebsverden. Hvis man vælger at anvende kommunikationsbegrebet som et alternativ, opnås
der en del fordele gennem den enkle begrebsændring:
Hvis det forudsættes at sproget som italesættelse af en given diskurs, med det metanet af
betydningsdannelser der netop ligger i de enkelte sproglige udtryk, kan et felt ændre
betydning samtidigt med at de sproglige udtryk ændre. Dvs. det forudsættes, at
betydningen af et felt kommunikeres gennem et givent sprogvalg.
Hvis man vælger at anvende udtrykket forskningskommunikation i stedet for
forskningsformidling, signaleres der dialogiske muligheder.
Begrebet kommunikation signalerer dynamik frem for formidling, der kan signalere
”folke” institution.
Ordet formidling er ikke internationalt, hvorimod kommunikation er en næsten tro kopi
af ordet communication. Fordelene ved at anvende et internationalt orienteret begreb er,
at der gennem begrebet åbnes op for muligheden for at kommunikere med en omverden,
der i år 2008 skal kommunikeres med.
Forslaget til anvendelse af et nyere lettere kommunikerbart begreb kan der findes understøttelse til
gennem en del forskeres arbejder. 1 En gruppe af forskere med tilknytning til universitet i Århus har
argumenteret for ændring til kommunikationsbegrebet.
Et andet argument for en begrebsændring kan findes i rapporten ”Forsk og fortæl” fra ”Tænketanken
vedrørende forståelse for forskning”, og her foreslås netop, at der anvendes begrebet
forskningskommunikation, fordi det har afsæt i en kommunikationsforskning. Inden for dette
videnskabelige felt, medier og kommunikation, er der viden om og erfaring i selve kommunikationen.
Hvilket kunne betyde, hvis feltets erfaringer anvendes, at en dybere forståelse for kommunikation vil
kunne anvendes med fordel, når forskningens resultater, erfaringer, forståelser skal kommunikeres.
Til sidst skal der refereres en diskurs, der fastholder begrebet forskningsformidling. Dette gøres
gennem hvidbogen ”Fra universitet til samfund” 2 , hvor begrebet formidling i denne sammenhæng
betyder, at forskningsformidling udtrykkes gennem bøger og tidsskrifter. Forfatteren til hvidbogen
refererer den lange skriftlige tradition, og fastholder denne diskurs gennem et traditionsbillede, der
kommer til udtryk på første side i rapporten. Der vises en illustration af det første nordiske
videnskabelige tidsskrift med efterfølgende tekst:
”Forskningsformidling har en lang tradition siden det første danske universitet blev oprettet i Lund i
1425.
Illustrationen viser forsiden på Danmarks – og Nordens – første videnskabelige tidsskrift ”Acta Medica
et Philosophica Hafniensia”, der udkom i fem årgange mellem 1673 og 1680.
Tidsskriftet var udgivet af Thomas Bartholin, som både var forsker, redaktør samt bibliotekar for
Universitetsbiblioteket i Købehavn. Han skrev på latin, som var datidens internationale sprog, men
udgav også bøger på dansk – dog under pseudonym.” 3
Hvidbogen former sig som et opgør med de politiske initiativer, som forfatteren mener vil ødelægge
forskningsformilingen som den bør være og som den ser ud nu. Dette er et udmærket initiativ, en
siddende regeringsmagt har altid brug for at få kommunikeret alternativer og oppositionelle
1 Kjærgaard
2 Burchardt (2007b)
3 Burchardt (2007a)
4