Yvonne Skov Speciale 2008 - Forskning

Speciale ved Danmarks Biblioteksskole af Yvonne Marianne Skov 2008
”Virkningen var vidunderlig. I de 17 Aar Antiseptikken har virket i vores anstalt, fra 1870 til 1886,
have [….barselsfeberen kun bortrevet] 7 og 8 af tusinde fødende.” Stadtfelt, 1886”
Jordemødre og læger blev opøvet i at vende barnet op til fødslen og man havde en model eller et
’fantom’ til at øve sig på. Det er en konstruktion, der består af nogle læderbeklædte dele, der
symboliserer kvindens ben og indgangen til bækkenet.
Der er et lille zinkbadekar beregnet til de nyfødte. Det er sat fast på høje ben, så jordmødre ikke
behøvede at bukke sig ned for at bruge det. Det er et fotografi fra omkring begyndelsen af 1900-tallet,
der viser en jordmoder bade et barn. For foden af badekaret er en lille tekst. Sikkert et uddrag fra en
undervisningsbog, af Meyer der belærer om vigtigheden af renlighed for et lille barn.
Der er opstillet en vugge af pileflet med træmeder. Samme Meyer havde ikke meget tilovers for
vugning af babyer, det var farligt, hvis de blev rystet for kraftigt og vanedannede og unødvendig, hvis
den var svag.
Den anden afdeling, psykiatriafdelingen består af en del store genstande. En del af disse har været
anvendt i behandling og til fastspænding af patienter. Egentlig er det lidt af et rædselskabinet.
En af de mere markante er dårekisten, som reelt set er et lille fangehul, hvor vanskelige patienter kunne
isoleres. Den skønnes at være fra omkring 1700-1800 tallet.
Et andet stort og monstrøst træmøbel er tvangsstolen, der ifølge teksten blev brugt til voldelige
patienter. Den var beregnet til at den syge kunne tilbringe en del tid der. Der er et bord foran, som blev
brugt når patienten skulle mades, og en toiletspand under pladen hvor han sad.
Et andet stort skrummel af et møbel, svedekassen, er del i en behandlingsdiskurs, der gik ud på gennem
chok at nedbryde og derefter at genopbygge patientens personlighed. Svedekassen fungerede, ifølge
den forklarende tekst, som følger: patienten blev placeret nøgen i kassen der kan opvarmes gennem en
masse elektriske pærer der er sat op på indersiden. Efterfølgende blev patienten udsat for kolde
brusebade. Man mente i tiden, at denne lette fysiske chokbehandling kunne virke afspændende på
nervøse patienter. Krampesengen er en stor trækiste, der er foret med polstret stof, og var beregnet til
patienter med rystelser eller epileptiske anfald. Polstringen skulle dels have en beroligende effekt, og
dels sikre at personen ikke kom for voldsomt til skade. Der er et låg, der gør at kisten kunne lukkes, og
på låget kan man se hængsler, der gjorde at personer kunne faktisk lukkes inde i denne kiste.
Den sidste af afdelingens store genstande er en stor messingstøvle, der har været brugt til at ændre
blodtrykket i patientens krop. Ideen gik ud på at trække blod væk fra hjernen ned i benet.
For at vise et lidt mere nutidigt og menneskeligt billede af psykiatrien, er der hængt en del tegnede og
malede billeder, bevirket at patienter, for at vise nutiden ændrede syn på den type af patienter.
Der vises et moderne eksempel på den store mængde af psykofarmaka en indlagt patient har fået
udskrevet.
Disse to udstillinger der er indføjet i samme rum er et af de få på Museion, der nærmer sig en
undervisende udstilling. Rummet er fyldt med genstande, men samtidigt er alt forklaret udførligt. Både
hvilken praktisk brug de havde, men i vid udstrækning også hvilken diskurs de kan læses under.
Fokus på bygningen og auditoriet
Det første indtryk man får af bygningens arkitektur, er når man bevæger sig ned eller op gennem
Bredgade. Denne gade er et eksempel på en bevaring af en større samling af 1700-tallets bygninger, der
står med deres imponerende og lidt arrogante arkitektur fra perioden. Gaden huser bortset fra Højesteret
og Kunstindustrimuseet, en del af byen kunst – og auktionshuse.
Billedet ændrer sig lidt når man træder direkte ind i den lille hall, der virker knapt så imposant som
resten af gaden, dog stadig med ambitioner om et markant udtryk, der i denne forbindelse bliver en
blanding af pompøsitet og borgerhygge.
Det mest markante rum i 1700-talsbygningen er auditoriet, som er bevaret i sin originale udgave. Der er
meget højt til loftet, der består en dekoreret cirkelform. De gamle bænke står på traditionel vis på
terrasser op af væggen og skaber en udsigt ned til taleren, der dermed er centeret for opmærksomheden
45