AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog
_____________________________________________________________
Relationsdannelse
Man kan kun arbejde processuelt med nye mål, hvis man skaber en relation til borgerne,
der gør, at de ’arbejder med’. Udgangspunktet for at skabe en sådan relation
er at møde borgerne med anerkendelse, at vise dem, at de er velkomne og betydningsfulde.
Rent praktisk byder man den første dag på morgenmad, har en fælles
præsentation og en introduktion til forløbet m.v.
Men først og fremmest skal der gennem individuelle samtaler etableres et fælles formål
med afklaringsforløbet, da dette er rammen for den videre proces. Det er inden
for den ramme, der kan arbejdes med job- og praktikmål, og med at finde praktikpladser.
Desuden bliver der opstillet konkrete mål for, hvad der skal afklares i praktikken.
Udover individuelle samtaler er der samtaler i grupper eller på holdet om fælles
problemstillinger som fx stresshåndtering, misbrug og gældssanering, og nogle
steder er der decideret holdundervisning. 1 Gruppesammenhængen bruges også som
forum for udveksling af tips og gode råd mellem deltagerne, ligesom man her kan
arbejde med deltagernes sociale færdigheder.
De individuelle samtaler er så vidt muligt fremtidsorienterede – og løsningsfokuserede.
”Vi ønsker ikke at høre de historier, der er fortalt, men at se hvilken historie, vi
kan skabe”. Men hvis det for borgeren er presserende at fortælle sin historie, lytter
man og prøver så ud af denne at fornemme, hvilke ressourcer, historien også rummer
– og er så løsningsfokuseret derfra. ”Hvordan klarede du det?”, kan et spørgsmål lyde.
Og hvis borgeren konkluderer, at det altid går galt, kan spørgsmålet fra medarbejderen
lyde: ”Hvordan ser det ud, når det går godt?”
Der er ikke nogen af afklaringsenhederne, der i samtalerne går ud fra en spørgeguide,
men alle bruger visitationsguiden som rettesnor.
Tillid - grobund for udvikling
Den anerkendende tilgang og aftalen om et fælles formål er vigtige elementer i, at
borgeren får en tillidsfuld relation til medarbejderne, og for at medarbejderne kan
guide, coache og vejlede. En af afklaringsenhederne skønner, at for personer i
matchgruppe 4 og 5 handler op mod 90% om tillid, mens 10% handler om kompetenceudvikling.
For sygedagpengemodtagere er den procentdel, der handler om tillid,
generelt set noget mindre.
1 Et sted har man helt droppet holdundervisningen, da det var et absolut fåtal af borgerne, der
fik noget med sig fra undervisningen.
22