AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

More documents

Recommendations

Info

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Eksempel: En borger, der trives i sin praktik, får at vide, at praktikværten skal på ferie, og at han derfor skal have en ny praktikvært. Det skaber voldsom modstand. Den tillidsfulde relation til jobkonsulenten gør, at han accepterer dennes forslag om at prøve to dage med den nye praktikvært med den klare aftale, at ”hvis det ikke går, stopper vi med det samme”. Tilliden gør, at borgerne tør give sig i kast med det, der er svært og udfordrende. De ved, at de så at sige bliver grebet, hvis de falder. Medarbejderne beskriver deres eget mønster som at skubbe med den ene hånd og at gribe med anden. Når noget går galt som følge af en konfliktsituation, kan man vise borgeren, at man kan komme tilbage og fx tage en snak med arbejdsgiveren for at få sat hans ord på, hvad der gik galt. Det vil sige, borgeren har mulighed for at lære at håndtere en konfliktsituation. Her kan det være relevant at anvende den kognitive tilgang, der detaljeret opererer med analysekæder, så man helt præcist kan beskrive og analysere forløbet og lave en håndteringsplan, så man kan undgå en konflikt en anden gang. Kursus og praktik – motivationen skabes gennem forstyrrelser og nye møder Mange af de borgere, der henvises til et afklaringstilbud, – hvad enten de er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, eller sygedagpengemodtagere – møder op med skeptiske eller negative fremtidsforestillinger. Og erfaringsmæssigt er det ikke den viden, de får tilført, men de mennesker de møder, der rykker ved disse. Det helt konkret at møde noget eller nogen i arbejdslivet, de kan tænke sig at arbejde (sammen) med, skaber motivation til at komme ud på arbejdsmarkedet – i første omgang på lige netop det sted. Det kan være en sød og omsorgsfuld arbejdsleder, som rører dem personligt, der skaber et alternativ til de forestillinger, de har, hvor det som oftest er dårlige erfaringer, der har fyldt mest. Metodisk er der skabt en ”tilpas forstyrrelse”, der gør, at man kan øjne muligheden af en arbejdstilværelse. Med en tilpas forstyrrelse menes, at ens vante tankemønstre og forestillinger er blevet udfordret – ikke så meget at man bliver forskrækket, lukker af eller går baglæns, men så meget at man tør slippe dem og tænke i nye baner. I afklaringsenhederne lægger man i takt med denne indsigt mest mulig vægt på praksis – både i form af at komme ud og besøge en eller flere arbejdspladser og i form af virksomhedspraktikker. Alle steder tager man udgangspunkt i borgernes ønsker, suppleret af elektroniske søgeredskaber, som Jobspor og MaxiDue og samtaler med en jobkonsulent, men i mange tilfælde har borgerne svært ved at se sig et sted hen, eller de kan godt forestille sig et sted, men oplever så mange barrierer, at de ikke mener, de kan klare det. Her kan jobkonsulenten tilbyde en lidt bredere vifte af muligheder eller tilbyde at tage 23
AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ borgeren med rundt at se nogle konkrete arbejdspladser og tage en snak om, hvad der kræves. Det er forskelligt fra enhed til enhed, hvor meget kursusdelen fylder i forhold til praktikdelen, men som tendens fylder praktikdelen mere og mere. Evaluering – løbende forhandling og genforhandling Der foregår løbende samtaler om, hvordan forløbet udvikler sig i forhold til det fælles formål, da alting altid skal have en mening i forhold til dette. Man kan sige, at der foregår en løbende evaluering, eller at der sker en løbende forhandling og genforhandling. Det fælles formål er den kontekst, hvor indenfor man bestandigt undersøger, hvordan det går – og ser på rammerne, målet, rollerne og den tid, der er tilbage. Hvis der står for meget i vejen for en praktik, får jobcentret at vide, at borgeren har brug for et andet tilbud. Det kan være et behandlingstilbud eller et særligt afklaringstilbud. Det kan fx gælde personer, der er stærkt angstprægede eller har et akut misbrugsproblem. Også når borgeren er i praktik, sker der en løbende evaluering samt en opfølgning i forhold til de mål, der er opstillet for afklaringen. De nye erfaringer kobles på de hidtidige og danner afsæt for at koble flere på, så man hele tiden ved, hvad man har nået, og hvad man yderligere ønsker at nå. I en af de afklaringsenheder, vi har interviewet, fører borgeren dagbog ud fra en aftalt skabelon, som fx kan være: • Hvilke arbejdsopgaver har du lavet i dag? • Hvad har været svært, hvad har været let? • Hvordan har arbejdsopgaverne påvirket dine helbredsproblemer? • Hvordan vil du på en skala fra 1 til 10 karakterisere dagen? Undervejs inddrages også arbejdsgiverens vurderinger i forhold til de opstillede praktikmål, men også nogle mere generelle. Man kan fx spørge arbejdsgiveren: Hvis du skulle ansætte X, hvad skulle der så til? Til slut i forløbet rundes samtaleforløbet af: Hvad nåede vi? Og hvad kan du tage med dig? Og der kan laves en beskrivelse til jobcentret. 24
Page 1 and 2: AFKLARINGENS METODIK - brikker til
Page 23: AFKLARINGENS METODIK - brikker til

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?