samfundsfagsnyt - FALS

undgået forsknings optikken. Det hænger ikke
mindst sammen med insti tutionelle forhold,
idet det politiske felt traditionel har hørt under
samfundsviden skab erne, mens medieforhold -
herunder journalistik - traditionelt har hørt
under human-videnskaberne.
sort plet på forskningens landkort
Resultatet har været, at forholdet mellem journalistik
og politik i noget omfang har været et
sort plet på for skningens landkort, og i manglen
på forskningsbaseret vi den og indsigt har den
naturlige journali stis ke løsning derfor været at
trække på en ekspertise, der er baseret på erfaring,
og som konkret kan forholde sig til, hvad
der gemmer sig bag den politiske kommunikation,
som de danske journalister – der som
noget særegent i den vestlige verden selv har
kontorer på Chri sti ans borg - personligt oplever,
er blevet professionaliseret.
I den sammen hæng kan de politiske kommentatorer
med en praktisk journalis tisk baggrund
– og ofte også flere års virke som spindoktorer
på Slotsholmen - også trække på et
stærkere praksiskendskab til de æste tiske forhold
(udtale, udtryk, udseende mv.), som til
hverdag såvel som under folke tings valg kamp
har betydning for mediernes endelige kildevalg.
Mange kommentatorerne sikrer således også
journalistikken æstetiske og retoriske kvaliteter,
f.eks. talegaver, timing og troværdighed, som er
stærkt efter spurgte kompetencer i en konkurrencepræget
medieverden, der har svært ved at
fastholde publikums opmærksomhed om politiske
emner.
kommentatorer som mediernes
reklame-agenter
At redak tionelle ledere og medarbejdere med
leveringssikkerhed i forhold til såvel det æstetiske
som det vi densmæssige kan trække på
kommentatorer rammer således ind i et aktuelt
behov i mange nyhedsorganisationer. Her skal
Tema: Valg
der nemlig produceres stadig flere spaltemillime
ter og ind slagssekunder til stadig flere
nyhedsmedierede platforme. Den konkurrencesitu
ation har også gjort de politiske kommentatorer
til et red skab, der ikke alene an vendes til at
fylde egne platforme, men i bedste fald også vinder
indpas hos mediekonkurrenterne.
Fastansatte kommentatorers medvirken i
andre nyheds me dier rummer i den forstand en
reklameværdi for egen redaktionel virksomhedsdrift.
Af samme årsag kan nyhedsorganisationerne
også have et praktisk incita ment til at
auto-autorise re – som det hedder så mundret i
forskningslitteraturen - de politiske kommentatorer
i egne medier med henblik på at sikre
deres gennemslagskraft i andre medier og overfor
et andet medie publi kum. Et forhold, som
under valget i 2007 kom til udtryk ved et ganske
asymmetrisk udbytteforhold.
Dengang som nu gælder således det princip,
at de enkelte avisers fastansatte kommentatorer
ikke optræder hos konkurrenterne i dagbladsverdenen,
men til gengæld gerne i elektroniske
nyheds medier. Hvorimod politiske kommentatorer
uden fast an sæt telse i de traditionelle morgenaviser
optrådte i mere frie roller, hvilket
blandt andet er med til at forklare, hvorfor
Henrik Qvortrup – der under valgkampen i
2007 var Se & Hør-redaktør – formåede at blive
en af de mest citerede ekspert-kilder under
valgkampen overhovedet, også selvom nogle
medier lagde ham på redaktionel is efter medieopgøret
med Nasar Khader.
Journalistikkens schweitzerkniv
Kommentatorernes mange anvendelsesmuligheder
i medieverdenen har gjort dem til en form
for journalistisk schweizerkniv, og selvom de
måske mestrer få fagpolitiske-områder, så kan
de være ganske uundværlige i den stadig mere
fortravlede nyhedsproduktion. I hvert fald så
læn ge danske forskere ikke bliver bedre til at
matche kommentatorernes æstetiske og måske
samfundsfagsnyt maj 2011
13