samfundsfagsnyt - FALS

fremefter i høj grad var betinget af, hvilke emner
som var på den politiske dagsorden. Derfor var
det afgørende, hvad der bliver diskuteret snarere
end, hvordan et emne bliver diskuteret. Således
var der en tydelig tendens til, at hvis partierne
diskuterede emner, som var til fordel for Demokraterne,
herunder velfærd, ville Demokraternes
kandidat vinde valget. Ligeledes ville en valgkamp
præget af emner som økonomi og retspolitik
være til fordel for en republikansk præsidentkandidat.
Samlet set viste analysen, at der er
en stærk sammenhæng mellem emnerne på den
politiske dagsorden og udfaldet af valget. Senere
hen skærpedes interessen for dette fænomen
yderligere, og man har påvist, at partier og politikere
i høj grad er opmærksomme på disse forhold
og derfor fokuserer på egne emner. Det er
derfor, at konkurrencen mellem partierne om at
sætte og definere den politiske dagsorden er så
afgørende, og indenfor denne kontekst kan man
bedre forstå den politiske udvikling i Danmark.
kampen om den danske dagsorden
Folketingsvalg bliver ofte afgjort af hvilke partier,
som formår at definere en fordelagtig dagsorden.
Dette er et forhold, som partierne er
yderst opmærksomme på og derfor løbende
konkurrerer om at sætte en dagsorden til egen
fordel. Ser man på dansk politik i løbet af det
seneste halve år ses det at særligt regeringen har
forsøgt at sætte en bestemt politisk dagsorden.
Siden nytår har der udspillet sig en kamp, hvor
regeringen har forsøgt at få fokus på den økonomiske
politik. Det tydeligste eksempel på denne
offensiv var Statsministeren offensive nytårstale.
Efter meningsmålingerne omkring nytår forstår,
man hvorfor regeringen forsøgte med en offensiv
strategi. Vælgertilslutning til Venstre var i
flere meningsmålinger i slutningen af december
på et stykke under 20%, og de Konservative var
nede omkring 5%.Med mindre end et år til et
folketingsvalg var advarselslamperne derfor for
alvor begyndt at blinke for regeringen. I en
Tema: Valg
sådan situation kan flere strategier overvejes. En
oplagt overvejelse er, om den politiske dagsorden
er gunstig for partiets vælgertilslutning. Ser
man på den politiske dagsorden kort før nytår,
vil man opdage, at den politiske dagsorden var
alt andet end til regeringens fordel. Analyse
instituttet AB havde d. 15 november 2010
spurgt vælgerne, ”Hvad er det vigtigste politiske
emne”. I denne undersøgelse mente et flertal af
vælgerne, at sundhed var det vigtigste politiske
emne. Kombinerer man dette med at Gallup d.
26 december viste, at 46% af vælgerne vurderede
Helle Thorning, som værende bedst til at
sikre velfærden mod kun 35% for Lars Løkke
Rasmussen forstår man alvoren i situation for
regeringen. Situationen var at flest vælgere var
optaget af emnet sundhed, og et flertal vurderede
Helle Thorning som værende bedst til at
håndtere dette emne. Disse resultater må unægtelig
have været en del af Statsministerens overvejelser,
da strategierne for det kommende år
skulle fastlægges. Samtidig med disse oplysninger
viste en anden måling at, 39% af vælgerne
vurderede Helle Thorning som værende bedst
til at håndtere økonomien, men at der også var
en ligeså stor andel på 39% der mente, at Lars
Løkke var bedst til at håndtere økonomien.
Konklusionen fra en sådan analyse må være, at
et skift i den politiske dagsorden fra sundhed til
økonomisk politisk måtte være det mest fordelagtige
udgangspunkt for regeringen.
Derfor er det oplagt, at regeringen siden
nytår har satset alt på et bræt for at ændre den
politiske dagsorden til først og fremmest at
omhandle det klassiske borgerlige ejerskabsemne,
økonomi. Det er dette, som er baggrunden
for den massive offensiv fra regeringens
side ved årsskiftet. Alligevel blev flere overraskede,
da Venstre få dage inden nytårstalen i
flere dagblade indrykkede en helsides annonce,
som omhandlede behovet for reformer for at
sikre den danske økonomi og særligt et opgør
med efterlønnen. Selve nytårstalen var en meget
samfundsfagsnyt maj 2011
25