samfundsfagsnyt - FALS

Tema: Valg
vælgere, der skifter parti en enkelt gang og som
skifter flere gange i træk.
Ses der på flergangsskifterne er det her kendetegnende,
er der lidt flere mænd end kvinder,
der har skiftet parti to gange i træk. Der er også
flere unge end ældre vælgere, men imod den
umiddelbare forventning gælder dette ikke den
yngste gruppe. Der er ingen indikationer på, at
det er blandt de, med kortest uddannelse, at tilbøjeligheden
til at skifte parti flere gange er
størst. Til gengæld er den det, blandt de vælgere,
der er mest afkoblet det politiske system. Således
er flergangsskifterne mindre interesserede i
og vidende om politik, de diskuterer i lidt mindre
grad politik med omgangskredsen, de føler
sig i mindre grad tilknyttet til et politisk parti,
de er mere tilbøjelige til først sent at beslutte sig
for, hvilket parti de vil stemme på - og når de så
stemmer, så gør det det i højere grad med blandede
eller ligefrem negative følelser.
Billedet tegner sig noget anderledes for de
vælgere, der kun har skiftet parti en enkelt
gang. Her er der flere mænd end kvinder, flere
helt unge vælgere end ældre samt flere med studentereksamen
som højst fuldførte
skoleuddannelse. Dertil kommer, at denne
gruppe er mere involveret i den politiske proces
end flergangsskifterne: Deres interesse og viden
adskiller sig ikke særligt fra de partistabile vælgeres,
og faktisk er der indikationer på, at det er
dem, der i størst omfang diskuterer politik med
familie, venner og kolleger. Dette er dog ikke
signifikant. På samme tid er engangsskifterne i
sammenligning med de stabile vælgere dog
også kendetegnet ved, at der er markant færre,
der føler sig tilknyttet et bestemt parti ligesom
de senere beslutter sig for, hvilket parti de vil
stemme på. Sammen med, at der i flere tilfælde
ser ud til at være specifikke, holdningsbegrundede
årsager bag deres valg tyder dette således
tyde på, at en stor del af engangsvælgerne er
issue voters (se fx Borre 2001): De stemmer ikke
på baggrund af tradition, klasse eller et parti,
22 samfundsfagsnyt maj 2011
som de føler loyalitet overfor og derfor følger.
De stemmer derimod ud fra deres holdning til
aktuelle issues, de finder vigtige. Dette kunne
måske også forklare, at denne gruppe er mere
tilbøjelige til at tilkendegive, at partiledere, og
ikke kun holdninger, spiller en rolle for deres
valg. Sympati for ledere er i deres optik måske
et issue på linje med andre politiske spørgsmål,
og behøver således ikke at stå i et modsætningsforhold
til rationelt begrundet adfærd.
Samlet lægger der således op til, at partiskiftere
ikke bare er partiskiftere. Deles de op på,
hvor mange gange de er skiftet, tegner der sig et
billede af to forskellige grupper, med forskellige
politiske ressourcer og tilgange til det politiske
liv. Der er ganske vist punkter, hvor engangs-
og flergangsskifterne ligner hinanden, det gælder
eksempelvis lavere grad af forpligtelse til at
stemme, men samlet set er synes der er at være
et større spring mellem engangs- og flergangsskiftere
end mellem engangsskiftere og de partistabile.
www.surveybank.aau.dk
De spørgeskemaundersøgelser, denne artikels
analyser er baseret på samt andre valgundersøgelser
gennemført af Det Danske Valgprojekt,
findes på: www.surveybank.aau.dk.
Surveybanken er en database, indeholdende
repræsentative spørgeskemaundersøgelser
blandt den voksne danske befolkning, indsamlet
af forskere ved Institut for Statskundskab,
Aalborg Universitet.
Som bruger giver banken dig mulighed for at
analysere danskernes holdninger til en lang
række områder, eksempelvis miljø, kønsroller,
velfærdstat, EU, indvandring, religion og
arbejde.
Surveybanken er opbygget i samarbejde med
Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS).