samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

Tema: Valg

med familie, venner og kolleger under valgkampen

(Hansen et al. 2007:77).

Problemfelt

Det kunne således tyde på, at partiskifterne ikke

er så homogen en gruppe, som litteraturen på

området implicit gør dem til. Det synes oplagt,

at partiskiftere er ganske forskelligartede, med

ulige karakteristika samt motivationer bag deres

skift. Dette kunne også være en forklaring på, at

det billede der tegnes af dem er lidt uskarpt og

til tider tvetydigt. Hansen et al. (2007) har da

også tentativt udpeget fire typer af partiskiftere

(2007:82-83) hvor skifterne opdeles på baggrund

af engagement, refleksion og beslutsomhed.

Hvad der kunne være et mindst lige så

signifikant skel blandt gruppen af partiskifterne

er imidlertid antallet af skift.

En sådan distinktion er ikke foretaget i den

eksisterende litteratur, men det er oplagt at forvente,

at det netop er forskellige typer af vælgere

der er tilbøjelige til henholdsvis at skifte

parti henholdsvis én gang og flere gange. Det

kan tænkes, at meget lav grad af politisk

opmærksomhed og involvering - i form af lav

grad af viden om, deltagelse i og ansvarsfølelse

for det politiske liv – i højere grad er faktorer

bag flergangsskift, og måske knap så meget

engangspartiskift. Ligeledes er det tænkeligt, at

den mere oplevelsesorienterede tilgang (jf.

Andersen 2008) til politik også primært knytter

an til vælgere, der har skiftet parti flere

gange - hvorimod der sagtens kan være rationelle

begrundelser (op.cit.) bag et enkelt skift.

I det følgende undersøges det således, om

der er forskelle faktorer i spil for de vælgere, der

har skiftet parti én gang og så de, der har gjort

det flere gange i træk. Udgangspunktet er de

faktorer, tidligere undersøgelser af partiskiftere

baserer sig på (jf. Hansen et al. 2007; Andersen

2008). Det drejer sig om faktorer vedrørende

vælgernes sociale baggrund, deres politiske

16 samfundsfagsnyt maj 2011

opmærksomhed og deltagelse og norm herom,

samt slutteligt motivationerne bag deres stemme.

1

Det empiriske grundlag for analysen er de

spørgeskemaundersøgelser, der siden 1971 er

blevet foretaget af Det Danske Valgprojekt i forbindelse

med folketingsvalgene. Mere specifikt

drejer det sig om et panel, 2 bestående af respondenter,

der har deltaget i valgundersøgelsen

både i 2001 og i 2005. Igennem panelet er det

muligt at identificere respondenternes partivalg

både i 1998, 2001 og 2005 og dermed også om

de har været stabile igennem alle tre valg, har

skiftet én gang eller om de har skiftet to gange.

Fra i 2001 og 2005 identificeres partvalget via

respondenternes besvarelser umiddelbart efter

valget, hvorimod det i 1998 er baseret på, hvad

de i 2001-undersøgelsen husker at have stemt

på ved valget tre år tidligere. 3 Dette kan dernæst

sammenholdes med vælgernes egenskaber og

synspunkter 4 og dermed give svar på, om det er

forskellige vælgergrupper, der skifter parti henholdsvis

en og flere gange.

analyse af engangs- og flergangsskiftere

Nedenstående Tabel 1 viser en frekvensfordeling

af vælgernes partistabilitet og -skift ved valgene

1998-2005. Som det kan aflæses, er det

over halvdelen, nærmere bestemt 60 pct., der

1 Af hensyn til denne artikels længde, er det ikke alle

faktorer, der er medtaget i eksisterende analyser der

medtages. Samtidig vil grupperingen af dem heller ikke

være i fuld overensstemmelse hermed.

2 En mere fyldestgørende beskrivelse af panelet findes i

Ph.d.-afhandlingen ”Holdnings- og partiskift blandt

danske vælgere på basis af paneldata” (Shamshiri-Petersen

2010).

3 Det kan betyde en underdrivelse af omskifteligheden,

da respondenterne kan være tilbøjelige til at angive samme

parti, som det de stemte på i 2001. Dog tyder undersøgelser

heraf ikke på, at problemet er betydeligt (se

Shamshiri-Petersen2010:8).

4 Her skal det bemærkes, at der i de fleste tilfælde vil

være tale om egenskaber og synspunkter, som de ser ud i

2001. Det er dog enkelte spørgsmål, der kun findes i

2005-valgundersøgelsen. Når dette er tilfældet anmærkes

det i tabellerne.

More magazines by this user
Similar magazines