samfundsfagsnyt - FALS

Tema: Valg
med familie, venner og kolleger under valgkampen
(Hansen et al. 2007:77).
Problemfelt
Det kunne således tyde på, at partiskifterne ikke
er så homogen en gruppe, som litteraturen på
området implicit gør dem til. Det synes oplagt,
at partiskiftere er ganske forskelligartede, med
ulige karakteristika samt motivationer bag deres
skift. Dette kunne også være en forklaring på, at
det billede der tegnes af dem er lidt uskarpt og
til tider tvetydigt. Hansen et al. (2007) har da
også tentativt udpeget fire typer af partiskiftere
(2007:82-83) hvor skifterne opdeles på baggrund
af engagement, refleksion og beslutsomhed.
Hvad der kunne være et mindst lige så
signifikant skel blandt gruppen af partiskifterne
er imidlertid antallet af skift.
En sådan distinktion er ikke foretaget i den
eksisterende litteratur, men det er oplagt at forvente,
at det netop er forskellige typer af vælgere
der er tilbøjelige til henholdsvis at skifte
parti henholdsvis én gang og flere gange. Det
kan tænkes, at meget lav grad af politisk
opmærksomhed og involvering - i form af lav
grad af viden om, deltagelse i og ansvarsfølelse
for det politiske liv – i højere grad er faktorer
bag flergangsskift, og måske knap så meget
engangspartiskift. Ligeledes er det tænkeligt, at
den mere oplevelsesorienterede tilgang (jf.
Andersen 2008) til politik også primært knytter
an til vælgere, der har skiftet parti flere
gange - hvorimod der sagtens kan være rationelle
begrundelser (op.cit.) bag et enkelt skift.
I det følgende undersøges det således, om
der er forskelle faktorer i spil for de vælgere, der
har skiftet parti én gang og så de, der har gjort
det flere gange i træk. Udgangspunktet er de
faktorer, tidligere undersøgelser af partiskiftere
baserer sig på (jf. Hansen et al. 2007; Andersen
2008). Det drejer sig om faktorer vedrørende
vælgernes sociale baggrund, deres politiske
16 samfundsfagsnyt maj 2011
opmærksomhed og deltagelse og norm herom,
samt slutteligt motivationerne bag deres stemme.
1
Det empiriske grundlag for analysen er de
spørgeskemaundersøgelser, der siden 1971 er
blevet foretaget af Det Danske Valgprojekt i forbindelse
med folketingsvalgene. Mere specifikt
drejer det sig om et panel, 2 bestående af respondenter,
der har deltaget i valgundersøgelsen
både i 2001 og i 2005. Igennem panelet er det
muligt at identificere respondenternes partivalg
både i 1998, 2001 og 2005 og dermed også om
de har været stabile igennem alle tre valg, har
skiftet én gang eller om de har skiftet to gange.
Fra i 2001 og 2005 identificeres partvalget via
respondenternes besvarelser umiddelbart efter
valget, hvorimod det i 1998 er baseret på, hvad
de i 2001-undersøgelsen husker at have stemt
på ved valget tre år tidligere. 3 Dette kan dernæst
sammenholdes med vælgernes egenskaber og
synspunkter 4 og dermed give svar på, om det er
forskellige vælgergrupper, der skifter parti henholdsvis
en og flere gange.
analyse af engangs- og flergangsskiftere
Nedenstående Tabel 1 viser en frekvensfordeling
af vælgernes partistabilitet og -skift ved valgene
1998-2005. Som det kan aflæses, er det
over halvdelen, nærmere bestemt 60 pct., der
1 Af hensyn til denne artikels længde, er det ikke alle
faktorer, der er medtaget i eksisterende analyser der
medtages. Samtidig vil grupperingen af dem heller ikke
være i fuld overensstemmelse hermed.
2 En mere fyldestgørende beskrivelse af panelet findes i
Ph.d.-afhandlingen ”Holdnings- og partiskift blandt
danske vælgere på basis af paneldata” (Shamshiri-Petersen
2010).
3 Det kan betyde en underdrivelse af omskifteligheden,
da respondenterne kan være tilbøjelige til at angive samme
parti, som det de stemte på i 2001. Dog tyder undersøgelser
heraf ikke på, at problemet er betydeligt (se
Shamshiri-Petersen2010:8).
4 Her skal det bemærkes, at der i de fleste tilfælde vil
være tale om egenskaber og synspunkter, som de ser ud i
2001. Det er dog enkelte spørgsmål, der kun findes i
2005-valgundersøgelsen. Når dette er tilfældet anmærkes
det i tabellerne.