samfundsfagsnyt - FALS

Tema: Valg
mænd er en smule mere tilbøjelige end kvinder
til at skifte parti én gang, og kvinder omvendt
er lidt mere tilbøjelige til at skifte flere gange.
Men der er ikke tale om signifikante forskelle.
Det er der imidlertid når vi ser på alder. Tidligere
undersøgelser har peget på, at yngre er
mere tilbøjelige til at skifte parti end ældre
(Hansen et al. 2007; Andersen 2010), og her er
der blevet henvist til, at partivalget er noget, der
stabiliseres med alderen i takt med, at ens politiske
præferencer og holdninger grundfæstes
(Campbell et al. 1960; Jennings 1989). Dette
billede genfindes i nærværende undersøgelse -
men det nuanceres også. De yngre vælgere er
generelt mere skiftende end de ældre, men hvor
de helt unge vælgere (18-29 år) er mere tilbøjelige
til at være er engangsskiftere, er de ikke
mere tilbøjelige til at skifte flere gange.
Omvendt ser det ud til at forholde sig blandt de
30-39-årige. Også blandt de 40-49-årige er der
større tilbøjelighed til partiskift. Der er her en
overrepræsentation af engangsskiftere - men
også når der ses på flergangeskift ligger gruppen
lidt over. Disse tal er dog ikke signifikante.
Forskelle forekommer også når der ses på
vælgernes uddannelse. Det lave antal respondenter
betyder dog, at kun en enkelt af dem er
signifikant Tidligere undersøgelser, både danske
og svenske (Hansen et. al. 2007:71-72;
Holmberg & Oscarsson 2004:94-95) har peget
på, at jo længere uddannelse jo større tilbøjelighed
til at skifte parti. Også dette nuanceres her
en smule. Tabel 2 kunne tyde på, at længden på
uddannelse kun har betydning når det gælder
vælgere, der har skiftet parti én gang. Der er
stort set ingen forskelle på tværs af uddannelseslængde
når det gælder tilbøjelighed til at
skifte flere gange.
Politisk opmærksomhed
I tabel 3 ses en række faktorer vedrørende
vælgerens opmærksomhed mod det politiske
felt. Forventningen hertil er dog tvetydig: på den
18 samfundsfagsnyt maj 2011
ene side kunne man vente, at de vælgere, der i
mindst grad følger med i politik også er dem,
der vil være mest tilbøjelige til at skifte parti.
Studier har nemlig indikeret, at de refleksioner
man løbende gør sig om politisk spørgsmål når
man følger med, er med til at cementere egne
overbevisninger (fx Petty & Cacioppo 1986). På
den anden side viser omfattende studier i holdningsdannelse,
at jo mere man følger med og jo
flere politiske budskaber man udsættes for,
desto større påvirkning og potentiel holdningsændring
(fx Zaller 1992, 1996). Uanset, er det
her interessant, om der er forskel på engangs-
og flergangsskiftere:
Som tabellen viser, kunne analysen her pege
på, at interesse i politik har en stabiliserende
effekt for partivalget. De vælgere, der er meget
interesserede er mindre tilbøjelige til at skifte
parti, og navnlig ser interesse ud til at være et
værn mod at skifte parti flere gange i træk.
Resultatet går umiddelbart imod tidligere
undersøgelser (Hansen et al. 2007; Andersen
2008) og er da heller ikke signifikant, men
yderligere undersøgelse understøtter, at det er
de flergangsskiftende, der er klart mindst interesserede
i politik: kun 16 pct. Er meget interesserede
– mod 25 pct. Blandt engangsskifterne
og 29 pct. Blandt de partistabile.
Tilsvarende tendens ses i forbindelse med
viden om politik. De vælgere, der ved mest om
politik er mindre tilbøjelige til at skifte parti
flere gange - og de vælgere der med mindst er
mest tilbøjelige til det. Dog har interesse ingen
betydning for tilbøjeligheden til at skifte parti
én gang. Det indikerer, at det primært er flergangs-
og ikke engangsskifterne der er karakteriseret
ved at være mindre interesserede end
gennemsnittet.
Da partiidentifikation, i form af loyalitet
mod og tilhørsforhold til et bestemt parti, traditionelt
set har været en stabiliserende faktor i
vælgernes adfærd (se fx Campbell et. al 1960;
Converse 1962, 1964) viser Tabel 3 ikke overra-