samfundsfagsnyt - FALS

Tabel 5: andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,
opdelt efter oplevelsesbaseret eller rationel orientering mod politik. i pct. (n)
Stabil
1998-2005
Skiftet
1 gang
Skiftet
2 gange
Tema: Valg
Holdninger vs. partiledere
Vælger efter holdninger 65* 22 13 100 (311)
Partiledere betyder også noget 55* 31 14 100 (340)
Alle vælgere 60 26 14 100 (658)
*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.
Anm: Spørgsmålet indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes besvarelse i 2005 der vises.
enten tradition eller oplevelse i form af partiledere
(Andersen 2008:12-14). Tabel 5 viser andelen
af hhv. stabile, engangs- og flergangspartiskiftere
opdelt efter de to politikorienteringer:
Typologierne er blandt andet målt via
spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne næsten udelukkende
stemmer efter deres holdninger, eller
næsten udelukkende på baggrund af partilederne.
Som ved foreliggende resultater viser
tabellen, at de, der vælger parti på baggrund af
holdninger lidt oftere er partistabile. De, for
hvem partiledere betyder noget er omvendt lidt
mere tilbøjelige til at skifte parti. Men kun en
gang. De er ikke mere tilbøjelige til at skifte
flere gange i træk.
Mod den umiddelbare forventning peger det
således på, at engangsskifterne er dem, der i
mindst grad stemmer ud fra mere rationelle
begrundelser som politiske holdninger. Dette
synes ikke at hænge sammen med de foregående
analyser der viste, at det er flergangsskifterne
der er mindst interesserede og vidende
om politik, i mindst grad føler sig tilknyttet et
parti, som er mest tilbøjelige til først sent at
beslutte sig for, hvilket parti de vil stemme på -
og når de så stemmer, så gør de det i højere grad
med blandede eller negative følelser.
Undersøges der videre, gives der da også
indikationer på, at engangsskifternes valg i
mange tilfælde er rationelt begrundet. Ses der
på vælgernes vigtigste grund til at stemme, er
der nemlig flere eksempler på, at disse grunde
I alt
kan knyttes til den specifikke politiske kontekst
og til vedkommendes politiske holdninger. 5
Eksempelvis er det hele 28 pct. af de vælgere,
der skiftede partipræference fra 1998 til 2001
(men ikke igen fra 2001 til 2005) der i 2001
angiver flygtninge/indvandrerpolitikken som
den væsentligste grund til deres stemmeafgivning.
Et emne, der på dette tidspunkt optog en
stor del af vælgerne, og som var med til at
afgøre valget (Goul Andersen 2003). Tilsvarende
genfindes ikke hos de vælgere, der har
skiftet parti begge gange, og i øvrigt heller ikke
hos de stabile vælgere. Sidstnævnte er dog til
gengæld mere tilbøjelige til at give partiets
ideer, holdninger og værdier som begrundelse
for deres stemme. Gruppen af flergangsskiftere
er ikke overraskende mindst tilbøjelig til dette.
opsamling
Målet med denne artikel har været et indledende
forsøg på at komme nærmere, om det er forskellige
vælgergrupper med forskellige motivationer,
der skifter parti henholdsvis en enkelt
gang og flere. Resultaterne er i flere tilfælde ikke
signifikante grundet et lavt antal respondenter,
og de faktorer der er medtaget er ikke nødvendigvis
dækkende for vælgernes forhold til det
politiske liv. Dette til trods giver analyserne
indikationer på, at det ikke er helt de samme
5 For analyse af holdningsskift og partiskift, se Shamshiri-Petersen
2010. Dog skelnes der her ikke mellem engangs-
og flergangspartiskiftere.
samfundsfagsnyt maj 2011
21