Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng med, hvad der kulturelt og socialt
opleves som attraktivt arbejde (Baagøe Nielsen red. 2011). Undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning
viser, at disse oplevelser dannes tidligt. Der er således stor forskel på, hvilke jobønsker
hhv. drenge og piger i grundskolen har (Katznelson & Pless 2005,Nielsen 2010). Dertil kommer, at
jobønskerne er overvejende kønstraditionelle. Pigerne vil være pædagog, frisør og sygeplejerske.
Drengene vil være mekaniker, ingeniør og tømrer. De unge reproducerer således i høj grad den eksisterende
kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Samtidig er der blandt pigernes jobønsker en overvægt
af job, der kræver en lang videregående uddannelse. Top 3 hos pigerne er således læge, advokat og
designer – alle uddannelser, der kræver en uddannelse på kandidatniveau. Omvendt er top 3 hos
drengene alle håndværkeruddannelser: Mekaniker, kok og tømrer.
En af forklaringerne kan være, at uddannelseskravene til de traditionelle kvindefag er større end til
de traditionelle mandefag (Henningsen 2005, 2010). Fx skal man have en mellemlang videregående
uddannelse for at få et middellønnet job i den offentlige sektor, mens et – ofte bedre lønnet - håndværkerjob
kræver en kortere erhvervsuddannelse 2 . Uddannelse er således ikke ensbetydende med
status og god indtjening. Samtidig betyder forskellene i aflønning, at mænd ved at vælge kvindefag
almindeligvist vil blive økonomisk straffet, mens kvinder omvendt må forventes at blive økonomisk
belønnet (Baagøe Nielsen & Rieck. 2005, Baagøe Nielsen red 2011).
Forandringen i uddannelsesmønstre afspejler derfor også forandringer i de indkomstmuligheder,
som forskellige uddannelser giver. Flere studier peger således på, at det økonomiske afkast af en
uddannelse falder i takt med, at der er flere kvinder, der søger den (Munk 2008). Så selv om
kvinderne er gået frem inden for prestigefyldte områder som medicin og jura, så har det ikke i
nævneværdig grad ændret ved, at det forsat er mænd, der besidder de mest magtfulde og vellønnede
positioner inden for erhvervslivet. Når flere kvinder får lange videregående uddannelser som fx læge og
advokat, så er der også en tendens til, at disse positioner relativt set mister status i forhold til
indflydelse og løn. Eller, som Erik Jørgen Hansen udtrykker det: Pigernes succes i uddannelsessystemet
er indtil videre ikke omsat i en efterfølgende succes for pigerne på arbejdsmarkedet (Hansen
2005).
Uddannelsesudtraditionelle valg kræver derfor generelt mere forklaring end kønstraditionelle valg,
navnlig for unge mænd. En ny nordisk undersøgelse af rekruttering mænd af til omsorgsfag viser,
at disse mænd begrunder valget af erhverv med, at det på anden vis kan give adgang til en for dem
attraktiv position på arbejdsmarkedet. Fx at de er sikret gode beskæftigelsesmuligheder, at der er
gode specialiseringsmuligheder, og/eller deres muligheder for et ledelsesjob derved øges (Baagøe
Nielsen red 2011).
Undersøgelsen peger endvidere på, at arbejdsløshed er en af de væsentligste grunde til, at
mænd bevæger sig mod traditionelle kvindefag som fx omsorgsfag. Der er en mindre gruppe af
yngre mænd, som vælger omsorgsfagene af interesse, men langt de fleste mænd, der vælger
omsorgsfag, gør det i en relativt sen alder, hvor de allerede har haft andre erhvervs- og/eller
uddannelseserfaringer. Ofte fordi de grundet helbredsproblemer, arbejdsløshed eller livskrise
er nødt til at foretage et karriereskift. Sammenhængen mellem køn og udannelsesvalg er således
også påvirket af den såkaldte konjunktureffekt forstået på den måde, at lysten til at uddanne sig
2 En erhvervsuddannelse kan vælges direkte efter grundskolen og varer oftest 3½ år, mens en mellemlang uddannelse kræver en
studentereksamen plus yderligere 3-4 års uddannelse.
26