Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
• De mandlige studenter, der ”går i stå” i forbindelse med en uddannelsespause, og som ikke
formår at ”sparke sig selv i gang”. Mange er skoletrætte og har svært ved at indkredse en
interesse i forhold til uddannelse og arbejde. Tilsvarende har de mandlige studenter, der har et
lavt karaktergennemsnit, en øget sandsynlighed for ikke at komme i gang med en
uddannelse (jf. registerundersøgelsen). Det er i dag overladt til disse studenter selv at komme
videre - både i forhold til uddannelsessystemet og i forhold til at få et ufaglært arbejde, mens
de afklarer deres uddannelsesvalg. De har derfor både en risiko for ikke at få en videregående
uddannelse og for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet.
• Også de mandlige studenter, der i udgangspunktet vælger at gøre karriere uden for
uddannelsessystemet, kan på sigt være i risikozonen i forhold til ikke at få en videregående
uddannelse. Det gælder blandt andet de mænd, der satser på enten at blive selvstændige, at
arbejde sig op inden for en virksomhed eller branche eller at blive autodidakte inden for et
kreativt erhverv. Fælles for dem er, at det kan blive vanskeligt for dem at komme tilbage til
uddannelsessystemet efter mange år på arbejdsmarkedet.
• Tilsvarende giver de mænd, der lægger vægt på at prøve og lære ting i praksis, udtryk for, at
de mangler muligheder i uddannelsessystemet. Både i forhold til at afprøve og afklare deres
valg i praksis, men også for i højere grad at kunne kombinere uddannelse og erhverv. Denne
gruppe studenter kan derfor være demotiverede – både i forhold til at søge en uddannelse og i
forhold til at gennemføre den.
• Endelig er det vigtigt at understrege, at også de kvindelige studenter oplever vanskeligheder
i forbindelse med valget af videregående uddannelse, og at det i nogle tilfælde gør det svært
for kvinderne at gennemføre en videregående uddannelse. Kvinderne giver således udtryk
for, at de føler sig meget pressede i forhold til at tage en videregående uddannelse. Det fører
i flere tilfælde til, at kvinderne får problemer med stress, eller at de vælger at starte på en
uddannelse, de ikke er afklarede om. Navnlig i forbindelse med frafald, personlige problemer
eller stress er der en risiko for, at kvinderne går i stå og ikke kommer videre i
uddannelsessystemet.
• Undersøgelsen har haft et særligt fokus på de mandlige studenter med anden etnisk baggrund.
Analysen har imidlertid ikke identificeret særlige risici for denne gruppe studenter.
Studenterne med anden etnisk baggrund er generelt meget motiverede og målrettede i
forhold til at tage en uddannelse, ligesom de har fokus på at komme relativt hurtigt i gang
med en videregående uddannelse. Registerundersøgelsen viste dog, at de etniske studenter
af begge køn har en forhøjet risiko for at falde fra de uddannelser, de starter på. En forklaring
kan være, at de ligesom de kvindelige studenter ser formel uddannelse som den eneste vej, og
at de kan derfor opleve problemer, hvis deres planer ikke holder.
Hvordan kan de mandlige studenters uddannelsesfrekvens
øges?
Undersøgelsen peger for det første på et behov for at kvalificere studenternes pauseår.
Fokus i uddannelsespolitikken har først og fremmest været på at styrke hovedvejen igennem
uddannelsessystemet, hvilket for studenterne indebærer at starte på en videregående uddannelse
80