Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
Figur 6. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med uddannelse tre år
efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og fars socioøkonomiske status.
Gruppen, som ikke er i gang med en uddannelse tre år efter studentereksamen, er mindst blandt
de studenter, hvis forældre er lønmodtagere med job, som kræver videregående uddannelse på
universitetsniveau, og næstmindst blandt studenter med forældre, som er topledere. Dette gælder
også, når man ser på både fars og mors socioøkonomiske status.
Samtidig er det blandt disse studenter (samt dem, hvis forældre er kategoriseret som ”andre
lønmodtagere”), at man finder de største kønsmæssige skævheder – hvor færrest mandlige
studenter med andre ord er i gang med uddannelse i forhold til de kvindelige studenter med samme
sociale baggrund. Således er 20,9 % af mændene og 14,4 % af kvinderne med en far, der er lønmodtager
med job, som kræver videregående uddannelse på universitetsniveau, ikke i uddannelse efter
tre år. Og blandt studenterne med en far, som er topleder, gælder det 24,5 % af mændene og 17,2 %
af kvinderne. Kønsforskellen er mindst blandt de studenter, hvis far er selvstændig uden ansatte.
Her er 24,5 % af kvinderne i uddannelse efter tre år, mens det gælder 28,2 % af mændene.
Ser man på, hvilke videregående uddannelser studenter med forskellig social baggrund vælger, er
det også først og fremmest studenterne med forældre, som er lønmodtagere med job, som kræver
videregående uddannelse på universitetsniveau, der skiller sig ud. Som figur 7 viser (med fars
socioøkonomiske status), er det ikke overraskende her, man finder den største andel, som er i gang
med en LVU tre år efter studentereksamen.
38