Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
Optagelsessystemets betydning
Samtidig med at de kvindelige studenter oplever et stærkere pres end de mandlige i forhold til
at starte hurtigt på en videregående uddannelse, så oplever de også et stærkere pres i forhold til
at tilpasse deres uddannelsesplaner til kravene i optagelsessystemet. Det betyder blandt andet,
at kvinderne i højere grad vurderer de forskellige uddannelsesplaner, de har, i forhold til, om det
er ”realistisk” og ”sandsynligt” for dem at blive optaget. Er chancerne små, vælger de kvindelige
studenter i mange tilfælde at opgive deres oprindelige uddannelsesplaner for i stedet at søge ind
på en uddannelse, hvor chancerne for at blive optaget er mere realistiske.
Det er blandt tilfældet for de uddannelser, hvor optaget sker via en optagelsesprøve. Fx
uddannelserne til journalist, skuespiller, politibetjent, designer samt musikkonservatorierne. En
del af studenterne har overvejet disse uddannelser, men det er kun de mandlige studenter, der for
alvor forsøger at blive optaget. Flere af de mandlige studenter, der ikke er i gang med en formel
uddannelse, har således i været til optagelsesprøve til den samme uddannelse flere år i træk. For
nogle er det lykkedes at komme ind. Andre er endnu ikke blevet optaget, men planlægger at gå til
optagelsesprøve igen næste år. Fælles for dem er, at de ikke oplever det som et problem at skulle
bruge flere år på at søge ind på den samme uddannelse. De tror på, at de på et tidspunkt bliver
optaget, og derfor opererer de ofte ikke med en ”plan B”:
56
Interviewer: Havde I søgt igen, hvis I ikke var kommet ind denne gang?
Albert: Jeg havde overvejet det meget. Fordi det var 4. gang, jeg søgte. Eller 3. seriøse gang,
kan du også kalde det. Så jeg havde det sådan lidt, at hvis jeg ikke kommer ind i år, så begynder
jeg at blive rigtig træt af det. Så ville jeg begynde at lave noget selv, fordi jeg føler
virkelig en trang til at komme ud og skabe noget.
Arthur: Men jeg tror også, at når du søger ind på den skole, hvor det er svært at komme ind
- og det er der ikke nogen, der er i tvivl om, at det er. Så tror jeg, det har meget at gøre med
selvtillid. Om du tror på dig selv. Jeg tror også, det er svært at søge ind 3 eller 4 gange og
aldrig komme videre til anden eller tredje prøve. Så det har meget at gøre med at tro på sig
selv.
(Mandlige studerende, Den Rytmiske Daghøjskole)
Kasper: Hvis nu jeg ikke kommer ind til politiet, så ved jeg sgu ikke lige helt. Det tager jeg
til den tid. Man kan jo altid søge ind igen, med mindre de giver et eller andet meget meget
blankt afslag, hvilket jeg ikke satser på kommer til at ske. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad
der skulle stå i vejen for det.
(Mandlig student uden uddannelse, Aalborg)
De kvindelige studenter oplever det til gengæld ikke som realistisk at søge ind på den samme
uddannelse flere gange i træk. For dem er det vigtigt at tænke ”realistisk”, både i forhold til, hvor
lang tid de bruger på at søge ind, og i forhold til, hvad deres chancer er for at blive optaget. Flere
af de kvindelige studenter fortæller således, at de har undladt at gå til optagelsesprøve på en
uddannelse, som de var interesseret i, simpelthen fordi de ikke anså det som realistisk. I stedet