Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng med, hvad der kulturelt og socialt opleves som attraktivt arbejde (Baagøe Nielsen red. 2011). Undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning viser, at disse oplevelser dannes tidligt. Der er således stor forskel på, hvilke jobønsker hhv. drenge og piger i grundskolen har (Katznelson & Pless 2005,Nielsen 2010). Dertil kommer, at jobønskerne er overvejende kønstraditionelle. Pigerne vil være pædagog, frisør og sygeplejerske. Drengene vil være mekaniker, ingeniør og tømrer. De unge reproducerer således i høj grad den eksisterende kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Samtidig er der blandt pigernes jobønsker en overvægt af job, der kræver en lang videregående uddannelse. Top 3 hos pigerne er således læge, advokat og designer – alle uddannelser, der kræver en uddannelse på kandidatniveau. Omvendt er top 3 hos drengene alle håndværkeruddannelser: Mekaniker, kok og tømrer. En af forklaringerne kan være, at uddannelseskravene til de traditionelle kvindefag er større end til de traditionelle mandefag (Henningsen 2005, 2010). Fx skal man have en mellemlang videregående uddannelse for at få et middellønnet job i den offentlige sektor, mens et – ofte bedre lønnet - håndværkerjob kræver en kortere erhvervsuddannelse 2 . Uddannelse er således ikke ensbetydende med status og god indtjening. Samtidig betyder forskellene i aflønning, at mænd ved at vælge kvindefag almindeligvist vil blive økonomisk straffet, mens kvinder omvendt må forventes at blive økonomisk belønnet (Baagøe Nielsen & Rieck. 2005, Baagøe Nielsen red 2011). Forandringen i uddannelsesmønstre afspejler derfor også forandringer i de indkomstmuligheder, som forskellige uddannelser giver. Flere studier peger således på, at det økonomiske afkast af en uddannelse falder i takt med, at der er flere kvinder, der søger den (Munk 2008). Så selv om kvinderne er gået frem inden for prestigefyldte områder som medicin og jura, så har det ikke i nævneværdig grad ændret ved, at det forsat er mænd, der besidder de mest magtfulde og vellønnede positioner inden for erhvervslivet. Når flere kvinder får lange videregående uddannelser som fx læge og advokat, så er der også en tendens til, at disse positioner relativt set mister status i forhold til indflydelse og løn. Eller, som Erik Jørgen Hansen udtrykker det: Pigernes succes i uddannelsessystemet er indtil videre ikke omsat i en efterfølgende succes for pigerne på arbejdsmarkedet (Hansen 2005). Uddannelsesudtraditionelle valg kræver derfor generelt mere forklaring end kønstraditionelle valg, navnlig for unge mænd. En ny nordisk undersøgelse af rekruttering mænd af til omsorgsfag viser, at disse mænd begrunder valget af erhverv med, at det på anden vis kan give adgang til en for dem attraktiv position på arbejdsmarkedet. Fx at de er sikret gode beskæftigelsesmuligheder, at der er gode specialiseringsmuligheder, og/eller deres muligheder for et ledelsesjob derved øges (Baagøe Nielsen red 2011). Undersøgelsen peger endvidere på, at arbejdsløshed er en af de væsentligste grunde til, at mænd bevæger sig mod traditionelle kvindefag som fx omsorgsfag. Der er en mindre gruppe af yngre mænd, som vælger omsorgsfagene af interesse, men langt de fleste mænd, der vælger omsorgsfag, gør det i en relativt sen alder, hvor de allerede har haft andre erhvervs- og/eller uddannelseserfaringer. Ofte fordi de grundet helbredsproblemer, arbejdsløshed eller livskrise er nødt til at foretage et karriereskift. Sammenhængen mellem køn og udannelsesvalg er således også påvirket af den såkaldte konjunktureffekt forstået på den måde, at lysten til at uddanne sig 2 En erhvervsuddannelse kan vælges direkte efter grundskolen og varer oftest 3½ år, mens en mellemlang uddannelse kræver en studentereksamen plus yderligere 3-4 års uddannelse. 26
kønsutraditionelt er påvirket af de økonomiske konjunkturer. Center for Ungdomsforskning | Hvor blev drengene af? Undersøgelsen viser desuden, at de brancher, der traditionelt beskæftiger mænd, er særligt ramte af finanskrisen (fx bygge og anlæg samt industri), og at der derfor er langt flere mænd end kvinder, der har mistet deres arbejde i forbindelse med krisen. I de nordiske lande har det i særlig grad vakt bekymring, at det i særlig grad er de yngre mænd (alderen 25-39 år), der rammes af arbejdsløshed. Det har fået nogle debattører til at hæfte betegnelsen man-cession på den aktuelle recession (Baagøe Nielsen red. 2011 p. 19). Omvendt er der ikke noget, der tyder på, at kvinderne vil overtage arbejdsmarkedet, når krisen er forbi. Snarere må den aktuelle krise ses som en eskalering af en generel udviklingstendens, der hænger sammen med, at samfundet bevæger sig fra en industribaseret økonomi til en service- eller vidensbaseret økonomi. Alt tyder således på, at uddannelseskravene til både mænd og kvinder fremover vil øges. 27
Page 1: Hvor blev drengene af? - køn og ud
Page 4 and 5: Hvor blev drengene af? - køn og ud
Page 6 and 7: Kønsforskelle på de fire gymnasie
Page 8 and 9: Hvor blev drengene af? | Center for
Page 76 and 77:
Hvor blev drengene af? | Center for
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92:
Center for Ungdomsforskning, Danmar
show all

Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?