Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Et planlagt og realistisk uddannelsesvalg
Center for Ungdomsforskning | Hvor blev drengene af?
Overordnet set oplever både de mandlige og de kvindelige studenter udfordringer i forhold til
overgangen til en videregående uddannelse. En af de største udfordringer er, hvordan de skal
håndtere det, de oplever som et overordnet krav i uddannelsessystemet: Kravet om, at man som
student skal foretage et planlagt og realistisk uddannelsesvalg. Det indebærer, at den enkelte
student helt fra gymnasiet er i stand til at planlægge sit uddannelsesforløb på en måde, der gør det
muligt for vedkommende at komme hurtigt i gang og igennem en videregående uddannelse og ud
på arbejdsmarkedet. Både ved at vælge de rigtige fag, opnå det krævede karaktergennemsnit samt
ved at være ”realistisk” omkring, hvilke optagelseschancer og beskæftigelsesmuligheder man har 2 .
Helt fra gymnasiet er der imidlertid en række forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige
studenter håndterer kravet om et planlagt og realistisk valg. De kvindelige studenter er således
mere fokuserede på at planlægge deres uddannelsesvalg, end de mandlige er, ligesom de i højere
grad tilpasser deres valg til, hvad de oplever som realistiske muligheder i uddannelsessystemet.
Omvendt har de mandlige studenter mere fokus på at ”tage tingene, som de kommer” og på at være
”afklarede”, før de starter på en videregående uddannelse. Derfor lægger mange af dem vægt på at
holde en pause, hvor de laver noget helt andet end at uddanne sig. I det følgende belyses, hvordan
denne forskel i planlægningsperspektiv præger studenternes uddannelsesforløb fra gymnasiet og
frem.
Strategier og karakterer i gymnasiet
For de fleste studenter har gymnasiet været et indlysende valg af ungdomsuddannelse. Frem for
alt fordi de oplever det som ”nødvendigt” at have en gymnasial uddannelse, hvis man vil klare sig i
dagens Danmark - både i forhold til kunne klare kravene på arbejdsmarkedet og for at være i stand
til at navigere og orientere sig i samfundet. Set i studenternes perspektiv er man således ikke
færdiguddannet, før man har en studentereksamen:
Memeth: Gymnasiet er ligesom et minimumskrav i dag. 9. klasse det er for lidt. Man lærer
ikke sådan almen viden generelt, og man ved ikke helt, hvordan samfundsstrukturerne er
sat sammen, og hvordan verdensbilledet ser ud.
(Mandlig student med anden etnisk baggrund).
Det, der gennemgående fylder mest for studenterne i forhold til deres gymnasietid, er spørgsmålet
om karakterer. Der er imidlertid stor forskel på, i hvilket omfang studenterne har haft en klar plan
og strategi for, hvad de vil bruge deres studentereksamen til, og hvor målrettet de har arbejdet
på at opnå gode karakterer. Studenternes køn synes her at spille en væsentlig rolle. For de mest
2 Målsætningen om det planlagte uddannelsesvalg har de seneste år dannet baggrund for en række ændringer af optagelsessystemet
til de videregående uddannelser. Blandt andet er der i de seneste adgangsbekendtgørelser til de videregående uddannelser blevet
indført flere såkaldte specifikke adgangskrav, hvor man skal have bestemte fag på bestemte niveauer for at blive optaget. Tilsvarende
er der indført en såkaldt ”bonus hurtig i gang”, som betyder, at studenter, der påbegynder en videregående uddannelse inden for to år, kan
gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Jf. BEK nr. 233 af 24.03.2001 (universiteternes adgangsbekendtgørelse) samt BEK nr. 87 af
07/02/2011 (erhvervsakademier og professionshøjskoler).
45