Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
ekstra indsats for at få gode karakter i gymnasiet. Den manglende indsats har imidlertid for en stor
del af disse studerende en væsentlig årsag: Skoletræthed. Skoletrætheden giver sig både udtryk
i manglende motivation og lyst til at gå i gymnasiet og også for en dels vedkommende manglende
motivation og lyst til at tage en videregående uddannelse. Flere af studenterne fortæller således
om, at de i løbet af gymnasiet har opgivet konkrete uddannelsesplaner. Både fordi de ikke var i
stand til at få de karakterer, som uddannelsen krævede, og fordi de mistede ambitionen om at tage
en videregående uddannelse:
48
Rasmus: Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. Der det sidste halve år af gymnasiet der gad
jeg simpelthen bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv til at gå i skole og lave
lektier. Der sidste halvdel af 3. g – det hang mig bare ud af halsen. Jeg mistede bare
fuldstændig motivationen, som jeg egentlig synes, jeg havde (..) . Så da jeg blev færdig, så
tænkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget andet. Og så syntes jeg måske heller
ikke helt, at jeg var klar til at skulle læse videre på en videregående uddannelse.
Lasse: Jeg slæbte mig jo i gennem gymnasiet på et tidspunkt, og i de fag, der ikke
interesserede mig, havde jeg overhovedet ingen ambitioner. Så mit snit det blev bare, som
det var. Og eftersom jeg ikke ville læse på universitetet, så tænkte jeg ikke, det gjorde
særlig meget. Det var så også højt nok til at komme ind på læreruddannelsen, heldigvis
(Mandlige lærerstuderende)
Studenterne kommer ikke ind på, hvad der konkret fremkalder skoletræthed. Men oplevelsen af at
have for mange lektier og ikke kunne slå til går igen. Når man er skoletræt, skal man slæbe sig hen
til skolen og tvinge sig selv til at lave lektier. For mange betyder det, at skolen bliver nedprioriteret
og i nogle tilfælde endog opgivet i perioder. Alligevel forsætter de for at nå målet om at få en
studentereksamen – og ikke stå med oplevelsen af, at tiden i gymnasiet var spildt.
Der er en overvægt af mænd blandt de studenter, der oplever skoletræthed. Det betyder imidlertid
ikke, at der ikke er kvindelige studenter, der oplever kriser og motivationsproblemer i gymnasiet.
For kvinderne viser det sig imidlertid ikke som skoletræthed, men i højere grad som ”personlige
problemer” eller ”stress”. Fx. i forbindelse med afbrudte kæresteforhold, dødsfald eller problemer
i familien. Resultatet er imidlertid det samme. Kvinderne mister motivationen – både til deres
uddannelse og til tilværelsen som sådan – og det betyder for fleres vedkommende, at de må opgive
konkrete uddannelsesplaner, fordi de ikke får det ønskede karaktergennemsnit.
De 40 studenter har på den måde forskellige oplevelser af deres tid i gymnasiet, ligesom de
kommer derfra med ret forskelligt karakterudbytte og motivation. Det interessante er imidlertid,
at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem den enkeltes oplevelser i gymnasiet, og hvorvidt
vedkommende forsætter på en videregående uddannelse. En del af de skoletrætte kvinder (men
ikke alle) vælger trods deres oplevelser i gymnasiet relativt hurtigt at påbegynde en videregående
uddannelse. Som én forklarer: Det kunne jeg lige så godt. Tilsvarende er der en del af de mandlige
studenter, som har gode karakterer, der vælger ikke umiddelbart at forsætte på en videregående
uddannelse. Disse mænd understreger behovet for en pause. De kvindelige studenter synes på
den måde at have et andet incitament til at komme i gang med og gennemføre en videregående
uddannelse.