Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning Geografiske forskelle Det er veldokumenteret, at både ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesfrekvensen varierer markant i forskellige dele af Danmark. Ifølge Undervisningsministeriets Profilmodel 2009 spænder den gennemsnitlige andel af ungdomsårgangene 2005-2008, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, fra 71,6 % (i Ishøj) til 87,4 % (i Lyngby-Taarbæk). Tilsvarende spænder andelen af samme årgange, som forventes at opnå en videregående uddannelse, fra 34,9 % (i Ishøj) til hele 68,1 % (i Rudersdal). Det er først og fremmest unge fra kommuner nord for København, som forventes at opnå et højt uddannelsesniveau, og specielt unge fra forstadskommuner, hvis forventede uddannelsesniveau ligger lavt (UNI·C Statistik & Analyse 2010). Disse forskelle hænger tæt sammen med den meget forskellige befolkningssammensætning i disse områder i forhold til blandt andet uddannelsesniveau. Med andre ord vil begrebet social arv i høj grad kunne forklare, at få unge fra Ishøj og mange fra Rudersdal tager en videregående uddannelse. En lidt anden geografisk problemstilling, som er blevet sat på dagsordenen de senere år, er imidlertid spørgsmålet om tyndt befolkede områder. Om forskellen mellem at bo i en pulserende storby, hvor der er et væld af muligheder, ikke mindst uddannelsesmuligheder, inden for en ganske lille radius eller at bo uden for en lille landsby, hvor det kan kræve en timelang rejse blot at komme til det nærmeste gymnasium. Kendetegnende for nogle af de såkaldte udkantsområder er også, at traditionelle erhverv som fiskeri og landbrug er gået i arv fra generation til generation, især fra far til søn – og i en vis udstrækning stadig gør det i dag. Lykke Nielsen peger i sin interviewundersøgelse af unge i Vendsyssel på, hvordan dette sætter sig igennem i hhv. drengenes og pigernes uddannelsesvalg. Hun finder, at en del af drengene i dette udkantsområde giver udtryk for modstand mod skole og nødvendigheden af uddannelse, mens mange af pigerne orienterer sig mod gymnasiet, da traditionelle kvindejob, som ikke kræver en studentereksamen, ikke appellerer til dem (Lykke Nielsen 2010). Tabel 5 viser en lille forskel mellem de mandlige og kvindelige studenter fra 2006, som peger i samme retning. En lidt mindre andel af de mandlige studenter end af de kvindelige kommer således fra landdistrikter (12,8 % af mændene mod 14,0 % af kvinderne), mens omvendt en større andel af de mandlige studenter kommer fra de største byer (18,0 % af mændene mod 16,9 % af kvinderne). Kønsfordelingen i gymnasiet til pigernes favør er altså lidt mere skæv blandt studenter, der kommer fra landet end fra byen. Tabel 5. Størrelsen af den by, 2006-studenterne boede i det år, de blev studenter - fordelt på køn. 40 Mænd Kvinder Hovedstadsområdet 18,0 % 16,9 % Byer =/>100.000 indbyggere 9,8 % 9,1 % Byer med 20.000-99.999 indbyggere 20,9 % 21,2 % Byer med 5.000-19.999 indbyggere 17,4 % 17,4 % Byer med 200-4.999 indbyggere 21,2 % 21,5 % Byer < 200 indbyggere 12,8 % 14,0 % Total 100,0 % 100,0 %
Center for Ungdomsforskning | Hvor blev drengene af? I forhold til de unge, som blev studenter i 2006, har vi også set på størrelsen af den by, de boede i i 2006 i forhold til, om de er i uddannelse tre år efter. Figur 8 viser først og fremmest, at uanset hvor stor eller lille en by man kommer fra, er flere kvindelige studenter end mandlige studenter i uddannelse tre år efter studentereksamen. Figur 8. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og bystørrelse. Figuren viser også, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem bystørrelse og uddannelsesfrekvens. For både mændene og kvinderne gælder det således, at den laveste andel, som ikke er i uddannelse, findes i byer med mindst 100.000 indbyggere uden for Hovedstadsområdet. Den næstlaveste andel, som ikke er i uddannelse, findes – igen for begge køn – blandt de unge fra landdistrikter (byer < 200 indbyggere). Som det fremgår af tabel 6, gælder det for begge køn, at en anelse flere er i gang med en uddannelse tre år efter studentereksamen blandt de studenter, som boede i et landområde det år, de blev studenter, end blandt hele studenterårgangen. 41
Page 1: Hvor blev drengene af? - køn og ud
Page 4 and 5: Hvor blev drengene af? - køn og ud
Page 6 and 7: Kønsforskelle på de fire gymnasie
Page 8 and 9: Hvor blev drengene af? | Center for
Page 90 and 91:
Hvor blev drengene af? | Center for
Page 92:
Center for Ungdomsforskning, Danmar
show all

Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?