Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og
LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved
studentereksamen.
Figur 4 viser desuden, at mange kvindelige studenter med karaktergennemsnit, som ikke er i den
høje ende, vælger mellemlange uddannelser – mens det tilsvarende er ikke tilfældet for drengene.
Unge mænd med lavt karaktergennemsnit synes på den måde at have sværere ved at omsætte
deres snit i en konkret videregående uddannelse, end de unge kvinder har.
Det er i den sammenhæng interessant at sammenholde registeranalysen med ansøgertallene fra
den Koordinerede Tilmelding 5 , hvilket gør det muligt at undersøge kønnets betydning i forhold til
søgemønstre og optag. Tallene fra 2010 viser her en kønsmæssig skævhed i forhold til, hvem der
afvises fra de videregående uddannelser, de søger ind på. På mange uddannelser afvises nemlig
en højere andel af de mandlige end af de kvindelige ansøgere. Det gælder ikke mindst på kvindetunge
uddannelser som sygeplejerske, erhvervssprog, folkeskolelærer, socialrådgiver og humaniora
på universiteterne, men også i forhold til de mest populære naturvidenskabelige uddannelser.
Den modsatte tendens gør sig gældende i forhold til de korte it-uddannelser samt i forhold til de
samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, hvor der afvises flest kvinder. Samlet set blev
der i 2010 afvist en lige stor andel af de mandlige og kvindelig ansøgere, fordi flest mænd søger de
uddannelser, som ikke afviser ret mange ansøgere.
5 Andele af ansøgere (1. prioritet) som blev totalafvist på de hovedtyper af uddannelser, der havde minimum 1.000 ansøgere. Kilde: KOT
HOVEDTAL2010, Tabel 4 Ansøgere, optagne og afviste fordelt efter hovedtyper af uddannelser og køn, 2010.
34