Hvor blev drengene af? - Center for Ungdomsforskning

Hvor blev drengene af? | Center for Ungdomsforskning
Figur 2. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse
1. okt. i hhv. 2006 og 2009. Fordelt på gymnasieretninger og køn. Kilde: Danmarks Statistik.
Det er især htx’ere, som skynder sig i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen
4 . Størst er andelen blandt pigerne, men også mange htx-drenge er hurtigt i gang. Faktisk
er næsten dobbelt så mange af htx-drengene i gang lige efter studentereksamen som af pigerne
fra stx. Stx-pigerne udgør sammen med drengene på stx, hhx og hf den gruppe, hvoraf flest venter
mindst et år med at læse videre.
Efter tre år er billedet imidlertid vendt, og flest er i videregående uddannelse blandt stx-pigerne
– dog stadig skarpt efterfulgt af htx-pigerne. Drengene fra stx og htx ligger også relativt højt,
men er dog forsat bagefter pigerne fra deres respektive gymnasieretninger. På hhx ligger begge
køn lavt med hensyn til videregående uddannelse, men også her ligger drengene lavere end pigerne.
Størst er forskellen som nævnt for hf-studenterne, hvor kun 43 % af mændene er i gang
med en videregående uddannelse efter tre år mod 57 % af kvinderne. Der er på den måde en tydelig
sammenhæng mellem gymnasieretning, køn og uddannelsesfrekvens.
Karakterer og uddannelsesfrekvens
Karaktergennemsnittet for den afsluttende studentereksamen har afgørende betydning for den
enkeltes muligheder for videregående uddannelse. Dette fordi størstedelen af optaget til de
videregående uddannelser sker på baggrund af ansøgernes karaktergennemsnit.
Figur 3 viser, hvordan gruppen, som ikke er i gang med en uddannelse, fordeler sig i forhold til det
karaktergennemsnit, hhv. de mandlige og de kvindelige studenter har opnået ved deres studentereksamen.
Blandt studenterne med højt snit er der ingen forskel på, hvor mange af kvinderne og
4 Samme tendens til, at htx’erne og i særdeleshed htx-pigerne er hurtigt i gang, er også fundet i Universitets- og Bygningsstyrelsen
2010.
32