Hvad skal forhandlingsfællesskabet omfatte i fremtiden - KTO

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fremtiden afhænger af vores indflydelse på den decentrale løndannelse.
19
Man kan allerede differentiere indenfor Ny Løn Rammeaftalen.
Hvis der er rene markedskræfter, kan man tro på, at men ikke har behov for forlodsfinansiering.
Forlodsfinansiering er stort set død.
Skal der være mulighed for, at det enkelte medlem kan aftale sin løn ?
Oprette fælles TR-klubber lokalt, hvor en fælles TR får delegeret forhandlingskompetencen
fra de andre organisationer.
En uændret situation er uholdbar.
Anerkende den forskellige virkelighed og derfor behov for at forskelliggøre ny lønsystemer.
Arbejdsgiverne skal tilpasse forhandlingsniveauet.
Der er behov for at eksperimentere, og få en forskellighed ind i ny løn-modellerne afhængig
af det enkelte områdes behov/kultur mv. – skal aftales med udgangspunkt i de
centrale specielle forhandlinger. Kan ikke forestille sig at gå tilbage til det gamle.
Lønpolitikken bliver nødt til at være fælles på en arbejdsplads.
Skal MED/SU af banen i forhold til at drøfte/aftale procedurer, tidsfrister og lignende?
Nej, det vil være en dårlig idé, det fungerer fint allerede og er basis for et lokalt fællesskab.
Ja, SU/MED er ikke et forhandlings/aftalesystem, det giver problemer i forhold til
baglandet.
Den centrale løndannelse og overordnede finansiering skal være fælles for alle.
KTO skal samlet tage stilling til finansieringen for at kunne få det til at hænge sammen.
Decentralt skal der være pligtmæssig udlodning i form at aftalte puljer (med forlodsfinansiering
er der for mange, der lurepasser).
Usikkerhed om udmøntning giver stor usikkerhed og påholdenhed i brugen af midlerne.
Sikkerhed (pligt) til udmøntning giver større variation i anvendelsen.
Individualiseringen er gået for vidt !
I dag har arbejdsgiverne fået råderet over en del af de fælles lønkroner – få magten tilbage
over egne lønkroner.
Der bruges for mange kræfter lokalt på fordeling af alt for få penge.
Ingen ny løn.