Hvad skal forhandlingsfællesskabet omfatte i fremtiden - KTO

4. Hvordan skal interessevaretagelsen på det offentlige område koordineres ?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
28
Det er skævt, at det internationale område/EU-området varetages så mange forskellige
steder. Hvorfor ikke lægge det i KTO ?
Vigtigt, at der tages grundige diskussioner omkring eventuelle ændringer i arbejdsdeling
mellem KTO og hovedorganisationerne.
KTO har forhandlingsopgaverne. Vigtigt at holde fast i det.
”2-kammer-modellen” er ikke interessant. Vi skal være enige om, hvordan KTO skal se
ud.
Der er fortsat brug for koordinering og samarbejde mellem CFU og KTO. Tror ej på fælles
OK-krav.
Kulturforskellene mellem staten i forhold til amter/kommuner og CFU i forhold til KTO
er for store. Ikke godt at skulle ind over finansministeren i forhandlingerne.
De kommunale økonomiske interesser er lønmodtagerinteresser og kan varetages af
KTO. Men de øvrige traditionelle hovedorganisationsopgaver ligger fint i hovedorganisationerne.
Det vi vælger til det store bord – det forhandler vi gerne i fællesskab.
Fælles forhandlinger om rammen.
Hvis staten ikke vil ”lege med”, er det ikke interessant.
Kravene bør koordineres (gerne i uformelt samarbejde), men skal ikke kritikløst kopieres.
Den overordnede ramme skal forhandles sammen (KTO/CFU – staten/kommunerne).
Samforhandlinger er meningsløse.
Ingen samordning fordi det er urealistisk.
Hvis der koordineres, skal det ske i en større gruppe, fx forhandlingsudvalgene fra begge
sider, ikke kun de to formænd.
Se på internationale modeller til inspiration.
Der skal via KTO søges indflydelse på de økonomiske rammer.
Der var ingen præcise udmeldinger om fælles OK-krav med CFU. Der blev givet udtryk
for, at det var svært at gennemskue fordele og ulemper.
Næppe fælles udvalgte OK-krav – men gerne fortsat koordinering.