Hvad skal forhandlingsfællesskabet omfatte i fremtiden - KTO

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
23
Ikke nye rammeaftaler. Vi skal øve os i at bruge de eksisterende aftaler – og gøre dem
mere forpligtende.
Forpligtelse betyder også, at organisationerne bliver nødt til at indgå aftaler, de reelt ikke
ønsker.
Aftalekompetencer skal trækkes ud af SU/MED.
I KTO skal alene fokuseres på nogle få, men centrale rammeaftaler, og der skal følge
penge med.
Rammeaftaler fungerer som et ”fremvisningsobjekt” for arbejdsgiverne.
Reformpause vedr. nye rammeaftaler indtil der er forpligtelse.
Behov for at få de eksisterende rammeaftaler til at fungere først.
Der kan ses både fordele og ulemper ved valgfrihed.
Forskellige opfattelser, spændende fra frustrationer til, at der via rammeaftalerne er opnået
gode resultater.
Ikke brug for nye aftaler.
Vi skal ikke afskrive mulighederne på forhånd for at indgå nye rammeaftaler.
Generelt var der ikke den store begejstring for valgfrihed. Der var dog flere, der mente,
at muligheden skal være der.
Reformpause nej, men ikke reform for reformens skyld.
Reformpause – ja tak. Men hvis KTO kan komme igennem med ”nye forpligtelser” så
skal vi selvfølgelig gøre det, men ellers ikke ændringer. På TR-området bør der komme
nye forpligtelser.
Nogle grupper må lave reformgennembrud, så må resten bruge det som løftestang næste
gennem.
Det er et problem, at der ikke er penge i kommunerne til rammeaftalerne.
MED-systemet er for tungt.
Rammeaftaler bør ikke række helt ud på arbejdspladsen.
Der er for mange bolde i luften.
Koncentrere sig om at gøre rammeaftalerne mere forpligtende.
Branche-/organisationsrettede rammeaftaler er en absurditet.