Hvad skal forhandlingsfællesskabet omfatte i fremtiden - KTO

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
4
Afklaringen i den fase, hvor kravene stilles. Hvad kan der ligge i dem, og hvordan der
prioriteres, er helt afgørende for vurderingen af, hvornår et resultat er godt nok for de
enkelte organisationer. Der bør være en bedre indbyrdes afklaring blandt forhandlerne på
lønmodtagersiden af, hvad man går efter i fællesskab, fx reallønssikring.
For mange er det en helt ny situation at skulle ind og røre v. tilbageløbsmidler, budgetter
og råderum. Tilbageløbsmidlerne skal sikres. Vi skal have løst problemet omkring at få
dem dokumenteret. Det er nogenlunde enkelt ved mindre grupper, men et problem for
store/større grupper. Der er behov for sikre og troværdige lønstatistiske oplysninger.
KTO skal stå fælles om projektet realløn, herunder en garanti så ingen mister realløn,
selv om nogle får en høj lønudvikling.
Ny løn og hvordan den skal skrues sammen.
Løn – manglende udmøntning, reallønssikring, kompetenceudvikling, pension, valgfrihed,
seniorpolitik, arbejdstid og forenkling.
Skabe tillid mellem arbejdsgiverne og KTO – på den måde kan der forenkles.
Man kan ikke overføre erfaringerne fra det private område til det offentlige område.
Mange små arbejdspladser.
Der må samarbejdes i brancheområder (eksempelvis på sygehuse mv.).
Hvordan KTO kan samle op på de specielle forhandlinger (ved en AC-model), således at
rammen bliver til efterfølgende ?
Højere løn.
Sikre realløn samt en minimumsaflønning.
Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.
Hvad der forhandles på KTO-niveau, organisations/brancheniveau, som specielle og lokale
krav afhænger meget af den fremtidige forhandlingsstruktur.