RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

klaringsarbejdet, ham, der sætter andre i gang. Læserens indsigt i opklaringsarbejdet
kommer fra de informationer, Kurt Wallander besidder.
Enkelte steder i romanen sker det dog, at der brydes med den faste synsvinkel hos
Wallander. I kapitel 12 sker en række hurtige synsvinkelskift i første omgang imellem to
vandrere, der finder ligene af de tre unge. Som det ses i følgende eksempel, skifter synsvinklen
inde i selve afsnittet, og fortælleren bliver i dette afsnit rigtigt alvidende, når læseren
får indblik i såvel hans som hendes tanker: ”När han var färdig tänkte han att nu väntade
söndagens bästa stund. […] Först förstod hon inte vad det var. Sedan insåg hon med
förfäran att det var hennes man som ropade på hjälp.” 44 I følgende afsnit 45 gentages mønsteret
med springende indblik i folks tanker, når først den vagthavendes og siden kriminalassistents
Martinssons tanker gengives. Disse hurtige skift er undtagelser i romanens
overordnede fortællestil, men romanen rummer en anden type synsvinkelskift, der går igen
i hele romanen, og som er med til at kendetegne romanens stil.
Der er her tale om synsvinkelskift, der flytter synsvinklen væk Kurt Wallander, og over
på en ubestemt han. Afsnittene er eksplicit markerede i teksten, idet indledes og afsluttes
med en stjerne (*). I disse afsnit får læseren et indblik i morderens (Åke Larstams) tanker
og handlinger. Det er denne synsvinkel, der er i en række afsnit i følgende kapitler: prologen
samt kap. 10, 15, 22, 25, 30, 33 og 34. Disse synsvinkelskift underbygger den alvidende
fortællerposition og tjener det formål, at læseren får indblik i morderens bevæggrunde
og planer. Dermed sættes han i en position, hvor læseren sidder inde med mere
information end romanens egentlige hovedperson (Kurt Wallander). Det øger romanens
spændingsmoment, når læseren får en forudanelse om, hvad der kommer til at ske, og
samtidig kan se, hvorledes politiets opklaringsarbejde rykker tættere og tættere på forbryderen.
Men samtidig har synsvinkelskiftene den funktion, at læseren får en grundlæggende
forståelse af morderens motiv. Indsigten i den bagvedliggende begrundelse for mordene
tilbyder læseren en forklaring, hvad enten denne forklaring er rationel eller irrationel.
Uanset om det er hævn, penge, galskab eller magt, der ligger bag, så bliver der givet en
forklaring på mordene, der rækker ud over spørgsmålet ’Hvem?’ for at give svaret på
’Hvorfor?’.
Romanens brug af disse to forskellige synsvinkeltyper viser, at den dels trækker på den
traditionelle politiroman, hvor synsvinklen lå hos en enkelt politimand, der stod i midten af
44 Mankell, Steget efter, p. 167-168, mine kursiveringer.
45 Mankell, Steget efter, p. 168-169.
37