RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

More documents

Recommendations

Info

Ved at give hovedpersonerne familiære forbindelser tegnes på den ene side en person, der er mere realistisk end den gamle klassiske detektiv, som slet ikke havde nogen familie, mens man på den anden side ved at begrænse den familiære forankring til et minimum og ved at skabe et familieliv, som kan afvikles i små korte konfrontationer med personer, der ikke er en del af hovedpersonens hverdag, samtidig får en person, der helt kan hellige sig sin opgave som kriminalitetsbekæmper uden at være bundet af følelsesmæssige forpligtigelser. Den realistiske personkarakteristik er i første omgang vigtig, fordi den er med til at forankre hovedpersonerne i en verden, der er genkendelig for læseren. Familien i opbrud er en stereotyp opfattelse af den moderne familie, der delvist har rod i virkeligheden, men som overvejende finder sted i fiktionen. Romanen fremstiller ikke familien som den typisk er, men som læseren mener at vide, den er. Opbruddet i familien giver desuden mulighed for at få indblik i hovedpersonens menneskelige relationer, familiære følelser og følelsesliv, uden at familien behøver at være nærværende og optage for meget plads i forhold til kriminalplottet. Romanen kan dermed give hovedpersonen en dybde, der ikke ville kunne opnås, hvis romanen alene var henvist til at beskrive personen igennem det arbejde, der fylder hovedparten af hans liv og romanens handling. Man opnår således, at hovedpersonen kan være både en person med psykologisk dybde, samtidig med, at han deler det karaktertræk med den klassiske detektiv, at han er fuldstændig frisat i forhold til personlige og romantiske følelser, sådan at hans evner til at overskue sagens detaljer og engagere sig fuldkomment i sagen ikke sættes over styr. Romanen får således en hovedperson, der helt og holdent kan hengive sig sagen, og som samtidig er indblandet i nogle følelsesmæssige relationer, der gør ham til en troværdig figur. I tillæg til de ægteskabelige problemer kommer problemerne, som hovedpersonerne har med deres børn, der, som i mange skilsmisser, kommer til at stå i midten af deres forældres konflikt. I og med at hovedpersonen, faderen, bliver skubbet ud i periferien af familien, bliver det også ham, børnene har den dårligste kontakt med. Konsekvensen af dette er ikke blot endnu en familiærkonflikt, men også at faderen kan artikulere en skyldfølelse over for sine børn, der er med til at udbygge den personskildring, som romanen tegner af ham. Det bliver altså igen mere fraværet af familieliv, der er med til at karakterisere hovedpersonerne, end det er reel indsigt i livet uden for jobbet. 71
Samfundet trues De tre serier forholder sig i forskellig grad til de samfund, som handlingerne er henlagt til. Overordnet set kaster alle tre romanserier et kritisk blik på samfundene, men optikkerne, hvorigennem samfundene betragtes, er forskellige, ligesom der er stor forskel på den rolle, som det kritiske samfundssyn spiller i romanserierne. Alle tre serier foregår i realistiske og genkendelige miljøer, der er med til at sikre læserens fortrolighed. Dahl og Mankell holder overvejende handlingen i deres serier inden for Sveriges grænser, mens Nesser flytter sin serie til et ikke nærmere bestemt Nordeuropæisk land. Mankell og Dahls serier får to forskellige udgangspunkter, fordi de foregår på to forskellige tidspunkter i halvfemserne, på hver sin side af den økonomiske krise, samtidig med at Mankells serie foregår i mere landlige omgivelser end Dahls, der overvejende foregår i Stockholm. Nessers serie foregår dels i Maardam, der er en middelstor provinsby i et ikke nærmere defineret Nordeuropæisk land, og dels i mindre bysamfund, hvor opdagerne fra Maardam bliver draget ind i opklaringen af forbrydelser. 7 7 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9Sverige 9 9 9 9 9 9 1 1 1 2 ifølge Wallander Forandringer i tiden Landsbyen Lenarp bliver i begyndelsen af Mankells serie rystet af et meget brutalt rovmord på et ældre ægtepar. Med denne voldshandling artikuleres frygten for de forandringer, der er på vej til de svenske småsamfund. De steder, man tidligere troede var sikre og fredelige, er pludselig blevet overtaget af usikkerhed og angst over for den tiltagende vold. I seriens begyndelse betegner Wallander udviklingen: På näre håll hade han sett det accelererande våldet, och nästen alltid spökade narkotikahandel och beroende i bakgrunden. Även om Ystads polisdistrikt sällan drabbades av synliga utslag av detta tilltagende våld, hyste han inga illusioner om att det inte ständigt kröp närmare och närmare. 72 Formateret: Skrifttype: 16 pkt Formateret: Overskrift 1;Overskrift 1 Tegn Tegn, Linjeafstand: enkelt, Juster ikke mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst Slettet: alle sammen Slettet: omgivende Slettet: De har alle et kritisk blik på de Slettet: , som de foregår i Slettet: n Slettet: t Slettet: t, Slettet: ligesom det er vidt forskellige farer, der lurer i de tre romanserier. Slettet: Både Dahl og Mankell kaster blikket på et for os genkendeligt Sverige, men et Sverige som tilsyneladende befinder sig i en tilstand af opløsning. Mankells Wallander betragter i seriens begyndelse et samfund, der er ved at falde fra hinanden, fordi den omgivende verdens forandring, forvandler sig til angst, utryghed og uro overfor den omgivende verden, når forandringerne når ud i småbyerne. Dahl iagttager en tilsvarende forandring i samfundet, men fordi bøgerne foregår i Stockholm, og synet på den omgivende verden er herfra tydeligvis anderledes end fra Wallanders Ystad, og fordi forholdende i Sverige har ændret sig fra Mankell begyndte sin serie i 1991 til Dahl begynder sin i 1998, er synet på verden forskelligt i de to serier. Hvor Dahl begynder har Sverige været igennem halvfemsernes økonomiske krise og landet er blevet medlem af EU. Det betyder, at man ikke som hos Mankell finder en fokus rettet imod selve nedbrydningen og ændringen af samfundet, mens Dahl i stedet søger at fremvise det allerede nedbrudte samfund. Anderledes er det med Nesser, Slettet: Formateret: Lige margener 73 ... [1] Ved at placere Maardam i et internationalt, og på engang kendt og ukendt miljø, frigør ... [2] Formateret: Lige margener, Indrykning: Venstre: 14,2 pkt.
Page 1 and 2:
RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLIT
Page 3 and 4:
Indledning I Danmark synes kriminal
Page 5 and 6:
kriminalromanens udvikling i en ræ
Page 7 and 8:
at kunne betegnes som mesterlig. To
Page 9 and 10:
vers og forsøge at løse gåden. R
Page 11 and 12:
Netop detektivens position bliver e
Page 13 and 14:
sammensætte en række kendte varia
Page 15 and 16:
ligt fremadrettede handling) og det
Page 17 and 18:
overtrædelsen af god moral, men l
Page 19 and 20: I romanens plotstruktur sker der bl
Page 21 and 22: Kriminalromanens udvikling 2. del K
Page 23 and 24: af personer og karakterer er langt
Page 25 and 26: Politiromanen lægger altså op til
Page 27 and 28: den fremføres af en af samfundets
Page 29 and 30: hensynet til den enkelte borger, og
Page 31 and 32: stemet eller et reelt upolitisk og
Page 33 and 34: til at bestemme romanernes tilhørs
Page 35 and 36: den 7 juni 1996 höll Kurt Wallande
Page 37 and 38: et kollektiv af politimænd og var
Page 39 and 40: I kapitel 25 er stilen anderledes d
Page 41 and 42: - Varierende centrum Dahls hyppiger
Page 43 and 44: Han sätter den första nyckel i l
Page 45 and 46: afsnit af første kapitel samt kapi
Page 47 and 48: Den dominerende synsvinkel i Ewa Mo
Page 49 and 50: på en morder er nedtonet hos Nesse
Page 51 and 52: sig af træk fra den klassiske krim
Page 53 and 54: folkningen, sådan at alle grupper
Page 55 and 56: Först när jag hade skrivit åtton
Page 57 and 58: indbyggede fiktion. De to andre kri
Page 59 and 60: Men den blick han mötte var inte d
Page 61 and 62: Så kom samtalet från Dalarö. Hje
Page 63 and 64: Visst hade han fördomar gentemot h
Page 65 and 66: Hans son hade slutgiltigen tagit ho
Page 67 and 68: yggen og overlader det til dem at n
Page 69: eaktion på sin fars gerninger, og
Page 73 and 74: grupper som levde bra. Murane reste
Page 75 and 76: Mannen som log, Hundarna i Riga, Br
Page 77 and 78: En oändlig trötthet grep tag i ho
Page 79 and 80: I afslutningen på Brandvägg blive
Page 81 and 82: Så længe kapitalen ikke har noget
Page 83 and 84: den udbytter og udnytter såvel sam
Page 85 and 86: det målinriktade. Lamar Jenneings
Page 87 and 88: ven, fordi han både er samfundets
Page 89 and 90: til at gøre Van Veeteren til en ov
Page 91 and 92: telse af systemets svagheder. Samme
Page 93 and 94: Da Sjöwall og Wahlöö sluttede de
Page 95 and 96: melkendt genre. Genren kriminallitt
Page 97 and 98: Bilag Bilag 1 Twenty rules for writ
Page 99 and 100: Bilag 2 Tidsdiagram: Steget efter 2
Page 101 and 102: Bilag 3, 2 Kronologisk opstilling a
Page 103 and 104: Henriksen, Morten & Sørensen, Jan
Page 105 and 106: Side 72: [1] Slettet Steen Larsen-L
Page 107 and 108: Wallanders kamp imod bureaukratiet
Page 109 and 110: världen knappast kunde uppstå om
Page 111 and 112: Skrifttype: Ikke Fed Side 81: [14]
Page 113: Skrifttype: Kursiv, Svensk (Sverige
show all

RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?