RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

sig af træk fra den klassiske kriminalroman, hvor det er jagten på gådens løsning, der er i
centrum, det ses ved, at der i løbet af romanen præsenteres en række personer, der har
motiv til at slå Winnie Maas ihjel. Læseren holdes hen i spænding til sidste kapitel, hvor
hele forløbet gennemgås og morderens identitet afsløres.
Sammenfatning
Ud fra forskelligheden i romanernes opbygning ser man, hvordan de forholder sig forskelligt
i forhold til genrerne og den svenske krimitradition.
I forhold til kriminallitteraturgenrerne er Mankell på mange måder den mest traditionelle
af de tre. Hans romaner er politiromaner, der er bygget op omkring en central person i et
politikollektiv. Handlingen foregår omkring den centrale figur i opklaringen, der er så central
for handlingen, at al opklaringsarbejde udgår fra ham. Kun når perspektiv og synsvinkel
undtagelsesvis ligger hos morderen, kan der foregå noget på afstand af hovedpersonen
i romanen. Med undtagelse af tidspunkter hvor morderen bærer synsvinklen, kan læseren
følge med i opklaringsarbejdet og Kurt Wallanders liv skridt for skridt. Romanen er i
store træk fuldstændig kronologisk enstrenget. På det punkt adskiller Dahls serie sig fra
Mankell, for Dahl, der også lader sin politiroman udspille sig i et politikollektiv, lægger vægt
på politikollektivet. Man kan således ikke identificere et enkelt centrum for handlingen,
men romanen har i stedet et opløst centrum, hvor alle politifolkene i princippet kunne optræde.
Derfor har Dahl ladet kronologien vige til fordel for en mere handlingsbaseret variant,
hvor handlingen foregår i forskudte episoder, der overlapper hinanden. Romanerne
lægger dermed vægt på, at opklaringsarbejdet udføres af politikollektivets medlemmer på
flere steder samtidigt, i stedet for at den foregår i en kronologisk streng med det samme
centrum, som man så det hos Mankell. Romanen er ikke længere lineær, og hvor Mankell
lod Wallander tage del i alle af aspekter af efterforskningsarbejdet, for derved at samle alle
sagens fakta i hovedet på én person, må Dahl i stedet lade politikollektivet samle i spaningsrummet
for at kunne samle alle de simultant indsamlede resultater. Dahl bruger aktivt
denne opsplitning af synsvinklerne til at forstærke og uddybe persontegningerne i politikol-
lektivet. 56
56
I Misterioso og Ont blod er det primært Paul Hjelm, der karakteriseres. I De största vatten er det Kerstin
Holm og i Europa Blues Jan-Olov Hultin.
52