RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

More documents

Recommendations

Info

har fundet sin vej til Maardam. I Kvinna med födelsesmärke bemærker Van Veeteren under en pressekonference: ”allmänhetens latenta (och nu briserade) rädsla för alla det moderna samhällets våldshandlingar som dess bristande tilltro till polisväsendets förmåga att komma till rätta med dem”. 100 I Maardam hersker den samme fornemmelse hos befolk- ningen som i Ystad og Stockholm. Borgerne lever med en tiltagende frygt, og samfundet beskrives som et samfund, der er ved at sande til i frygt for den tiltagende vold og forråel- se. Van Veeteren selv bliver senere i denne roman placeret i en dobbeltrolle, hvor han bå- de spiller borger og politimand. En sen aften bliver han overfaldet af en gruppe på gaden i Maardam og oplever dermed virkeliggørelsen af den almindelige borgers frygt (selv bliver han dog ikke bange), men samtidig giver oplevelsen en følelse af desillusion, som også Wallander havde under Brandvägg. Begge stiller spørgsmålstegn ved deres egne evner til at kunne bidrage med noget godt til et samfund, der er så meget ude af kurs. Van Veeteren udlægger det således: Sedan han tvättat av sig och kommit i säng, förvånades han också över att han aldrig känt sig det minsta rädd under hela intermezzot. Upprörd och irriterad bara, men inte rädd. Är väl för gammel för sånt, forstås, tänkte han. Eller också krävdes det värre saker. Eller också – slog det honom just när han höll på att somna in – blir jag inte rädd för egen del längre. Bara å andras vägnar. Å samhällets. Utvecklingens. Livets? (Dahl, Kvinnan med födelsemärke p. 241) Den manglende personlige angst og bekymringen over samfundet er en del af den desillusion og det sortsyn, der nager Van Veeteren, og den er medvirkende til, at han vælger at trække sig tilbage fra verden i de følgende bøger og blive antikvarboghandler. Van Veeteren fravælger livet som kommissær for at kunne blive fri for at se samfundets skyggesider, ulykkelige menneskeskæbner og samfundets udvikling, der vakte hans bekymring. Van Veeteren deler på den måde samfundssyn med Wallander, men hvor Wallander til sidst ser et gnist af håb, der tænder troen på fremtiden, ser Van Veeteren ikke noget håb og vælger at vende verden ryggen og i stedet vende sig imod litteraturen og den lille lukkede verden i antikvariatet. Netop denne tilbagetrækning fra verden og ind i litteraturen er med 100 Dahl, Kvinna med födelsesmärke, p. 179. 89 Formateret: Svensk Formateret: Skrifttype: Kursiv, Svensk (Sverige) Formateret: Svensk Formateret: Svensk Formateret: Svensk Formateret: Svensk Formateret: Svensk Formateret: Dansk Formateret: Dansk Formateret: Dansk Formateret: Dansk Formateret: Svensk Formateret: Lige margener, Indrykning: Venstre: 14,2 pkt., Linjeafstand: Halvanden Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Lige margener, Indrykning: Første linje: 14,2 pkt., Linjeafstand: Halvanden Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype: 10 pkt Formateret: Skrifttype:
til at gøre Van Veeteren til en overskridende figur, der passerer imellem verden og litteraturen. Han overskrider grænsen imellem verden og litteratur, og denne status antydes ved at hans navn er ladet med betydning, på en måde som man ville finde hos en skønlitterær person. Van Veeteren er jf. sit navn, videren. Vetaren på svensk betyder både forsker og ekspert, mens navnet lyder af som (dat) weet er een på nederlandsk, hvilket betyder: Det er én der ved 101 . Han gennemskuer verden ikke igennem talrige skuffelser, men igennem sin viden. Han er altså ligesom den klassiske detektiv knyttet til tanken, men samtidig balancerer han igennem sit navn på grænsen imellem det geniale og det gale takket være præfixet van, der peger i retningen af van-videren. 102 Van Veeteren er altså i åndeligt slægtskab med de gamle, gale detektiver, eksempelvis den depressive Holmes og den neurotiske Poirot. . Kun modvilligt lader han sig ved enkelte lejligheder trække ind i politiarbejdet igen, og han hader, at tilnavnet ’kommissæren’ fortsat klæber til ham, når han taler med sine gamle kolleger og underordnede. Van Veeteren opnår ved sin tilbagetrækning, at han genvinder et familieliv, der i begyndelsen af serien var ødelagt og problematisk. Han får i de sidste bøger en ny kone og forbedrer forholdet til både sin datter og sin tidligere svigerdatter, der har et barn med den afdøde søn Erich. Van Veeteren går altså fra at være offentlig opdager med få og dårlige familierelationer til at få et rigt familieliv med roller som ægtemand, fader og bedstefader. Sammenfatning Både Dahl og Mankell kaster blikket på et, for os, genkendeligt Sverige, men det er et Sverige, der tilsyneladende befinder sig i en tilstand af opløsning. Mankells Wallander betragter i seriens begyndelse et lille samfund, der er ved at falde fra hinanden, fordi den omgivende verdens forandringer forvandler sig til angst, utryghed og uro, når de når ud i småbyerne. I Mankells bøger kommer forandringerne som følge af et udefrakommende pres, hvad enten dette udgøres af brutal kriminalitet eller systemet, der handler så umenneskeligt, at borgerne mister troen på systemets evne til at gavne dem. 101 På et tillempet nederlandsk, dvs. det nederlandsk, der anvendes i serien, hvor Plejn anvendes i stedet for Plein (torv) Graacht for Gracht (kanal i en by), Gemejnte, der sammenblander Geemente (amt eller fællesskab) og diminutiven –tje, sådan at ordet tematisk prægnant næsten betyder lille fællesskab på nederlandsk. 102 På svensk ligger Vanvett, vanvettig og vanvetting lige for, mens van-vetaren er en konstruktion, der trods det alligevel er forståelig. 90 Formateret: Lige margener Formateret: Overskrift 2, Lige margener, Juster ikke mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst
Page 1 and 2:
RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLIT
Page 3 and 4:
Indledning I Danmark synes kriminal
Page 5 and 6:
kriminalromanens udvikling i en ræ
Page 7 and 8:
at kunne betegnes som mesterlig. To
Page 9 and 10:
vers og forsøge at løse gåden. R
Page 11 and 12:
Netop detektivens position bliver e
Page 13 and 14:
sammensætte en række kendte varia
Page 15 and 16:
ligt fremadrettede handling) og det
Page 17 and 18:
overtrædelsen af god moral, men l
Page 19 and 20:
I romanens plotstruktur sker der bl
Page 21 and 22:
Kriminalromanens udvikling 2. del K
Page 23 and 24:
af personer og karakterer er langt
Page 25 and 26:
Politiromanen lægger altså op til
Page 27 and 28:
den fremføres af en af samfundets
Page 29 and 30:
hensynet til den enkelte borger, og
Page 31 and 32:
stemet eller et reelt upolitisk og
Page 33 and 34:
til at bestemme romanernes tilhørs
Page 35 and 36:
den 7 juni 1996 höll Kurt Wallande
Page 37 and 38: et kollektiv af politimænd og var
Page 39 and 40: I kapitel 25 er stilen anderledes d
Page 41 and 42: - Varierende centrum Dahls hyppiger
Page 43 and 44: Han sätter den första nyckel i l
Page 45 and 46: afsnit af første kapitel samt kapi
Page 47 and 48: Den dominerende synsvinkel i Ewa Mo
Page 49 and 50: på en morder er nedtonet hos Nesse
Page 51 and 52: sig af træk fra den klassiske krim
Page 53 and 54: folkningen, sådan at alle grupper
Page 55 and 56: Först när jag hade skrivit åtton
Page 57 and 58: indbyggede fiktion. De to andre kri
Page 59 and 60: Men den blick han mötte var inte d
Page 61 and 62: Så kom samtalet från Dalarö. Hje
Page 63 and 64: Visst hade han fördomar gentemot h
Page 65 and 66: Hans son hade slutgiltigen tagit ho
Page 67 and 68: yggen og overlader det til dem at n
Page 69 and 70: eaktion på sin fars gerninger, og
Page 71 and 72: Samfundet trues De tre serier forho
Page 73 and 74: grupper som levde bra. Murane reste
Page 75 and 76: Mannen som log, Hundarna i Riga, Br
Page 77 and 78: En oändlig trötthet grep tag i ho
Page 79 and 80: I afslutningen på Brandvägg blive
Page 81 and 82: Så længe kapitalen ikke har noget
Page 83 and 84: den udbytter og udnytter såvel sam
Page 85 and 86: det målinriktade. Lamar Jenneings
Page 87: ven, fordi han både er samfundets
Page 91 and 92: telse af systemets svagheder. Samme
Page 93 and 94: Da Sjöwall og Wahlöö sluttede de
Page 95 and 96: melkendt genre. Genren kriminallitt
Page 97 and 98: Bilag Bilag 1 Twenty rules for writ
Page 99 and 100: Bilag 2 Tidsdiagram: Steget efter 2
Page 101 and 102: Bilag 3, 2 Kronologisk opstilling a
Page 103 and 104: Henriksen, Morten & Sørensen, Jan
Page 105 and 106: Side 72: [1] Slettet Steen Larsen-L
Page 107 and 108: Wallanders kamp imod bureaukratiet
Page 109 and 110: världen knappast kunde uppstå om
Page 111 and 112: Skrifttype: Ikke Fed Side 81: [14]
Page 113: Skrifttype: Kursiv, Svensk (Sverige
show all

RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?