RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

Fast nu var den nästen borta.
Tunnelseendet hade återvänt till Hjelm, smalare än någonsin. Han hade känt synfältet krympa ihop rent
fysisk från en extrem till den andra. (Dahl, Misterioso, p. 216-217)
I citatet er det alene linjeskiftet, der reelt set adskiller Kerstin og Pauls tanker. Igennem
denne slags skift opnår læseren en indsigt i romanens forskellige personer og forholdet
imellem disse, som man aldrig opnåede med anvendelsen af den centrale synsvinkel hos
Mankell. Samtidig er sekvenser som disse medvirkende til at karakterisere Dahls serie om
A-gruppen som en serie, der ikke i traditionel forstand kredser omkring en hovedperson,
som hos Mankell, men i stedet består af en række centre, som synsvinkelen skifter imellem.
Dahl anvender dermed en stil, hvor synsvinklen bruges på samme måde, som når der
klippes i en film. Det vil sige, at romanen får en scenisk opbygning, og handlingen kan foregå
flere steder på en gang. Synsvinkelskiftene giver læseren mulighed for at få indblik i
forskellige dele af handlingen, uden at det nødvendigvis altid udgår fra samme centrum.
Samtidig er den alvidende fortæller, som i det ovenstående citat, med til at give læseren
mulighed for at afkode de psykologiske spil og det forhold, der hersker imellem personerne.
Vekslen imellem forskellige synsvinkler finder i Misterioso ikke bare sted i afsnit adskilt
af * eller af linjeskift. Synsvinkelskiftene anvendes også bevidst for at føre læseren bag lyset
og øge spændingen i romanen. Et enkelt sted i Misterioso anvender Dahl sig af en
række krydsklip, hvor han skifter imellem to synsvinkler og to forskellige situationer, uden
at det bliver synligt for læseren, at der er tale to handlinger, der foregår simultant på to forskellige
steder i byen. Dermed tror læseren, at han i sekvensen følger magtmorderen, der
går frem imod det hus, som A-gruppen overvåger. I virkeligheden er tale om en anden
’han’, der går lige i armene på A-gruppen, mens magtmorderen går ind i et andet hus og
sætter sig til at vente.
Han går längs den ödsliga gatan. […] Han har händerna i fickorna. Han känner kassettbandet och de två
lösa nycklarna skallra mot varann i vänsterfickan. I högerfickan ligger pistolen med ljuddämparen
påskruvad. Han är alldeles lung.
— Jag har nåt här, viskar Kerstin Holm i walkie-talkien. En ensam fotgängar. Man. Passerar förbi mig
snart. [..]
Han öppnar grinden sakta, ljudlöst […] Han tar fram nycklarna och klivar uppför trappan.
— Nycklarna framme, viskar Södersted. Stoppar i den förste. Nu.
43