RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

[...] Den andra funktionen handlar om att familjen utgör en stabil emotionell miljö för de
vuxna”. 62 Opdelingen af den klassiske families treenighed forstærkes af det opløste ægteskab,
som er det typiske ægteskab i de tre kriminalromansserier, og forandringen inden for
familiens opbygning og dens interne relationer artikuleres ligeledes i romanerne. Romanerne
bliver et familieportræt, hvor portrættet kun kan sammenstykkes, hvis læseren samler
de forskellige relationer, som præsenteres. Sigende er det også, at ingen af romanerne
nogensinde samler hele familien omkring frokostbordet for at portrættere den i sin helhed,
men i stedet lader familien skildre via disse dyader, der i tillæg beskrives som yderst problematiske
og omkostningsfulde for de enkelte familiemedlemmer og kun sjældent fungerer
gnidningsløst. Problemerne, som romanerne fremviser inden for den opløste families
rammer, dækker over såvel generations-, menings- og kønsforskelle.
Ægteskab og ægtefællerne i fiktionen
Det typiske ægteskab i den moderne svenske krimi er som nævnt opløst. De tidligere ægtefæller
lever i problematiske, til tider uafklarede forhold, både til hinanden og deres fælles
børn.
I begyndelsen af de tre serier har alle tre hovedpersoner problemer med at få deres respektive
ægteskaber til at fungere. Kurt Wallander ligger i skilsmisseforhandlinger med sin
kone Mona, da Mördare utan ansikte begynder, Van Veeteren er på ottende måned separeret
fra sin kone i begyndelsen af Det grovmaskiga nätet, mens Paul Hjelm bliver forladt
af sin kone i den første roman i Dahls serie, Misterioso.
En fælles årsag til ægteskabernes opløsning nævnes, nemlig den at det tidskrævende
politiarbejde, med skiftende og uregelmæssige arbejdstider, slider ægteskabet i stykker.
Han undrade vad det egentligen berodde på. Att var och varannan polis var frånskild. Att hustruarna
övergav sina män? Vid något tillfälle när han hade läst en kriminalroman hade han suckande konstateret
att det var lika illa där. Polismän var frånskilda. Punkt och slut ... (Mankell, Mördare utan ansikte, p. 33)
Wallander finder her både støtte til sin pessimisme og en forklaring på sin familiemæssige
situation igennem (realistiske) politiromaner, som han har læst. Han genkender sin egen
virkelighed igennem en fiktion, der ligner den, som vi netop sidder og læser. Fiktionens
sandhed, at politimænd er fraskilte, bliver for Wallander gyldig igennem referencen til den
62 ibid.
57