DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

og dennes livshistorie, oplevelser og psykologi, eller om den snarere retter sig
mod deres teoretiske udvikling, akademiske modning, faglige kontinuitet og
kursændringer m.v. I mit eget arbejde i de tre skrifter har jeg forsøgt at balancere
herimellem og ligeligt ønsket at koncentrere mig om såvel personskildringer
som teoretisk gengivelse, dissektion og analyse – både gå i dybden, hvor det har
været muligt, og samtidig male med brede penselstrøg, hvor det har været nødvendigt.
Her har jeg bevidst, såvel som formentlig også ubevidst, forsøgt at
lægge mig op af Eldridge i hans omtalte bog om Mills, Burns i hans gennemgang
af Goffman og Beilharz’ bog om Bauman. Som jeg skal vise nedenfor
skyldes dette, at jeg ikke mener, at det hverken er muligt eller ønskværdigt at
koble den ene dimension fra – hverken mennesket og samfundet bag teorien
eller teorien om mennesket og samfundet. Mine biografiske skildringer og teoretiske
introduktioner er derfor alle et meget godt udtryk for, hvad Clifford
Geertz (1973b) i en anden sammenhæng betegnede som ‘utydelige genrer’
(blurred genres), hvori forskellige komponenter fra i udgangspunkter forskelligartede
litterære genrer eklektisk bliver sat sammen og syntetiseret. Biografier
om store intellektuelle skikkelser vil bestandigt befinde sig i spændingsfeltet
mellem humaniora og samfundsvidenskab på den ene side og den klassiske
skønlitterære fortælling på den anden med en indledning, handling og afslutning
som struktur. Fra de første discipliner rummer den en faglighed, der har sit
afsæt i empirisk iagttagelse og eksakt genbeskrivelse, mens den fra det skønlitterære
felt låner fortællekunsten og det anekdotiske præg.
Udover at befinde sig i dette spændingsfelt, eller måske netop fordi introduktioner
og biografier nødvendigvis skal forefindes heri, er balancen mellem
det personbiografiske og det sociologisk relevante noget prekær. Man bør derfor
stille sig spørgsmål som, hvor vigtig er en gennemgang af vedkommendes
livsbane, ophav, private baggrund, personlige tilbøjeligheder o.s.v.? Mine tre
skrifter forholder sig alle indgående netop til disse mere intime aspekter af de
tre sociologers liv og understøtter således ikke den anti-anekdotiske og antihistoristiske
opfattelse, som en mere positivistisk tilgang til studiet af tankers
udvikling ville lægge vægt på. Det er min antagelse, at en mere fyldestgørende
forståelse af og forklaring på de tre tænkeres sociologiske teorier, deres samtid
og faglige kontekst fordrer en mere indgående indsigt i deres liv, valg og fravalg,
personlige succeser og tragedier etc. Her blev jeg mindet om Ruth Finne-
10