DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

teter. Det er den biografiske tilgangs styrke, som jeg har forsøgt at vise igennem
de tre skrifter.
De tre behandlede sociologer, Mills, Goffman og Bauman, er alle, hvad en
engelsk kollega i en tidligere brevveksling betegnede som ‘maverick sociologists’.
Hermed mente han sociologer, som ikke var som alle andre, og en autoritativ
kilde som Oxford English Dictionary fanger meget godt essensen af denne
betegnelse ved at definere ‘mavericks’ som ‘en person, der ikke opfører sig eller
tænker som andre, men som har uafhængige og ualmindelige meninger’. Dette
er en særdeles kort men ikke desto mindre rammende beskrivelse af de her omtalte
tre sociologer, som jeg skal vende tilbage til. Det var den samme kollega,
sociolog og forlægger, der engang for et års tid siden spurgte mig, om jeg ville
skrive en samlet diskuterende introduktion til og analyse af Mills, Goffman og
Bauman, og som mente, at disse tre såkaldt ‘maverick’-sociologer kunne bidrage
med en særlig vinkel på sociologien. Dette var jeg ikke uenig med ham i,
men jeg fik imidlertid den gang ikke tid til at udfærdige et sådant komparativt
manuskript. Mit arbejde med disse tre tænkere har i stedet båret en anden frugt,
som de vedlagte tre udgivelser og flere værker undervejs vidner om. Min erfaring
fortæller mig, at den slags nyere sammenlignende sociologibøger, som min
engelske kollega efterspurgte, ofte kan vise sig at være noget løst strukturerede
og bero på et relativt tyndt eller alt for generelt sammenligningsgrundlag (jf.
eksempelvis Kim 2003; Joseph 2003), der bevirker, at det forekommer som om,
enhver sammenligning af sociologiske perspektiver er lige så god som den næste,
hvilket jeg naturligvis er uenig i. Samtidig ville jeg dog, trods alt, også have
haft svært ved overhovedet at definere, hvori deres fællesnævner skulle bestå –
en fællesnævner, som måtte være udgangspunktet for sådan en komparativ analyse.
Som Marianne Horsdal slog fast i sin bog om narrativer, så “foretager vi
sammenligninger, når vi identificerer ‘det samme’ i forskellige kontekster”
(Horsdal 1999:19). 3 Det er med andre ord nødvendigt, at identificere noget på
3 Kontekst henviser til mange aspekter af det samfund og den tid, der omslutter fokuspunktet
for ens arbejde. Man kan i grove træk sondre mellem en historisk, en personlig og en intern
kontekst, som jeg skal vende tilbage til senere (jf. (Lawrence-Lightfoot & Hoffmann Davis
1997:32-33). Netop det kontekstuelle aspekt af arbejdet med biografier og introduktioner gør
det til arketypen på kvalitativt sociologisk arbejde, da man ikke forsøger at eliminere men
snarere accentuere kontekstens betydning. Hermed vender man sig også mod det positivistiske
videnskabsideal, søgen efter generelle lovmæssigheder, aksiomer og uigendrivelige sandheder,
som Elliot Mishler pointerede: “I deres søgen efter generelle love har metodologer været
12