DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

og stadig består af. Meget af denne retfærdiggørelse er naturligvis allerede indlejret
i de tre omtalte værker, der på hver sin måde, omend med visse til tider
overlappende perspektiver, forsøger at belyse og analysere de omtalte forfatteres
sociologiske bidrag. I denne opsamlende synopsis vil jeg således redegøre
for anvendeligheden og nødvendigheden af den type arbejde, som jeg har været
engageret i de seneste par år.
Arbejdet med den type af narrativ sociologi og skabelsen af intellektuelle
biografier eller mere jordnært sociologiske introduktioner har til formål at belyse
udvalgte tænkeres liv, tanker, kontekster og deres substantielle bidrag til den
sociologiske disciplin ud fra et perspektiv, der på en gang er både loyalt og kritisk.
Hermed indskriver dette arbejde sig ganske godt i den tradition i sociologien,
som kan karakteriseres som ‘narrativ sociologi’, der beskæftiger sig med,
hvordan mennesker i almindelighed skaber mening og sammenhæng i en tilværelse,
som ofte ikke er så ligetil at forstå og forholde sig til på grund af sin kompleksitet
(jf. Horsdal 1999). Dette gælder såvel det almindelige liv, der leves,
som det akademiske liv og de analyser, der nedskrives af sociologiske tænkere.
Derfor er der også tale om en slags ‘sociologiske fortællinger om sociologiske
fortællinger’, som Bauman udtrykker det i indledningscitatet til denne synopsis.
Det forhåndenværende arbejde er således et udtryk for en slags ‘biografisk vending’
(Chamberlayne, Bornat & Wengraf 2000), som sociologien og beslægtede
discipliner har oplevet i de senere år i store dele af den vestlige verden, hvor
biografier, personskildringer, livshistorier, fortællinger og fortolkninger af erfaringer,
dagbøger og menneskers mundtlige overleveringer har inspireret samfundsvidenskaberne
i almindelighed og sociologien i særdeleshed. Det narrative
aspekt henviser således til metoden, man anvender, hvorimod biografien henviser
til genstandsfeltet, og den narrative sociologi, som jeg har bedrevet, har således
drejet sig om at skabe sociologiske fortællinger om sociologers fortællinger.
1 Som den narrative kognitionsteoretiker Donald Polkinghorne (1988) slog
1 Adskillige sociologer har ytret sig kritisk om denne tilbøjelighed til at vende sig indad mod
skolastiske eller akademiske temaer på bekostning af en udadvendthed mod den sociale verdens
problemer. Man kunne betegne den biografiske vending, hvis man tog de kritiske briller
på, som et udtryk for, hvad Bryan S. Turner og Chris Rojek (2001) betegnede som ‘dekorativ
sociologi’, som de anså som en form for litterær fokusering, der fjernede fokus fra egentlig
empirisk forskning om den sociale verdens faktiske beskaffenhed. Fra mit standpunkt er det
naturligvis vigtigt, at ikke alle sociologer udelukkende beskæftiger sig med deres egen disci-
6