DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

ling på offentlige steder, der optog ham, og som han ofte også søgte at ekstrapolere
til bredere kulturelle sammenhænge. For Bauman har det igennem de seneste
mange år har været det vestlige kapitalistiske, forbrugersamfund og dets
menneskelige relationers tilstand, der har udgjort omdrejningspunktet for hans
analyser med særlig fokusering på de samfundsmæssige konsekvenser af globalisering
og individualisering. Hensigten med diagnoserne var også væsensforskellige
– selvom alle tre sigtede mod en dybere sociologisk forståelse enten af
enkeltdele af samfundet eller en holistisk forståelse af en hel kulturkreds.
For Mills var formålet med hans såkaldt ‘muckraking’ sociologi med rødder
i både den liberale, pragmatiske og radikale tradition, at han ønskede at revse
det skinliberale amerikanske demokrati, der var underlagt magtelitens totale
dominans. Mills var en outsider inden for sin videnskab, han vidste det og nød
det, og derfor kunne han tillade sig at kombinere sociologisk oplysning og analyse
med journalistiske virkemidler og polemiske og politiske udfald mod sine
fjender. Han ønskede kort sagt at forandre samfundet fundamentalt og gøre
mennesker bevidste om de faktiske samfundsmæssige forhold, hvorunder deres
individuelle og ofte isolerede biografier udspillede sig.
I Goffmans tilfælde var hensigten at afdække det hidtil sociologisk oversete
i den ‘sociale situation’ eller illustrere den analytiske værdi af ‘samhandlingsordenen’
sui generis og vise den samfundsvidenskabelige substans og indsigt,
som dette domæne rummede for bredere forståelser af samfundslivets regler og
ritualer. Goffman beskrives ofte som en kynisk, kølig og distanceret observatør
af det sociale livs mikroskopiske og minutiøse gøremål, og han engagerede sig
ikke synderligt personligt i det socialt acceptable eller forkastelige i de handlinger,
som mennesker udførte, når han observerede eller beskrev dem. Han var
derimod særdeles optaget af, hvordan ‘samfundet’ reagerede på overtrædelser
eller afvigelser fra normen.
For Bauman er det derimod netop et spørgsmål om en moralsk personlig
såvel som sociologisk stillingtagen til, hvordan verden kan gøres til et sted,
hvor mennesker i fred, fordragelighed, fællesskab og frihed fra nød, undertrykkelse
og lidelse kan skabe sig den tilværelse, som de ønsker under autonome,
demokratiske og solidariske omstændigheder. Bauman nøjes således ikke blot
med at konstatere, hvordan verden faktisk tager sig ud – han understreger også,
hvordan den bør se ud, og han forholder sig kritisk og til tider direkte pessimi-
16