DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

gøres mest præcist af folk udefra, som er i stand til at udøve objektiv bedømmelse
og henvise til objektive kategorier osv. Jeg ville snarere se på de subjektive kategorier,
der skaber rammerne for min egen forskning, men som ikke nødvendigvis
er overlappende med de objektive kategorier, som du nævner så som kritisk teori,
humanistisk marxisme osv. (Bauman in Kilminster & Varcoe 1992:205). 4
Bauman mente altså ikke, at det hans egen opgave at fortolke eller udlægge,
hvilken tradition, paradigme, position eller perspektiv, han i samtidens eller eftertidens
øjne tilhørte. Goffman var lige så gådefuld og hemmelighedsfuld i
konfrontationen med andres kategoriseringer af sit arbejde, som Mark Wexler
noterer sig:
Goffmans primære tavshed hviler i hans mangel på et forsvar [...] Goffman har tilsyneladende
ikke været interesseret i, hvordan hans egne videnskabelige bidrag
burde indplaceres i eksisterende formuleringer. For yderligere at bidrage til tavsheden
og forværre gådefuldheden, så bibringer Goffman heller ikke sine kolleger
eller læsere et kort over sit intellektuelle terræn [...] Disse temaer, Goffmans tavshed
ansigt til ansigt med kritik, han afvisning af at tale om, hvordan [dele af hans
teori] stiller sig eller ikke stiller sig i forhold til andre teoretiske skoler, og hans
tendens til at skrive alle sine værker isoleret fra andre, taler alle for den passive
måde, der bevirker, at Goffmans sociologi bliver gådefuld (Wexler 1984:41-42).
Mills’ forholdt sig som regel ikke til de prædikater, som andre tilskrev ham,
selvom han ganske givet ikke var tilfreds med at blive betegnet som en marxist,
der var en af de hyppigst anvendte betegnelser for hans arbejde på vegne af kri-
4 Også andetsteds udtrykker Bauman den samme vægring ved at kommentere på den type af
klassifikationer eller primære inspirationskilder. Det er i det hele taget kendetegnende for
Bauman, at han undviger og snor sig udenom at skulle forholde sig fra at definere sig og sin
position. I et interview med Peter Beilharz, der foreslog Baumans primære inspirationskilder
som værende Gramsci, Simmel og hustruen Janina, svarede han: “Før jeg forsøger at besvare
dine spørgsmål, som jeg frygter vil anspore mig til at analysere og evaluere mig selv, lad mig
advare dig (og redde min sjæl for et øjeblik): Jeg tror ikke, at forfattere (og dette inkluderer
mig selv i ‘forfatterens’ rolle) er de bedste eller endog særligt pålidelige bedømmere af den
‘udviklingsmæssige logik’ i det arbejde, de har forfattet. Det er forbandet svært at adskille sig
selv fra sit arbejde, at stille sig ved siden af og betragte det på en uinteresseret måde og beskrive
det objektivt […] I en nøddeskal er din fortælling eller fortolkning lige så god (hvis
ikke bedre) end min egen” (Bauman in Beilharz 2001:334).
26