DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

lades til forskere, der havde en vis faglig modenhed og erfaring. Det var med
andre ord ikke en opgave man overlod til nyuddannede uden overblik over den
store tradition, som man formidlede.
Det samme kunne også gøre sig gældende for introducerende bøger, hvor
man skal have såvel overblik over de generelle træk ved en videnskabs udvikling
som indsigt i afkroge og anekdoter i dens udøveres karriere og udvikling.
Derudover skal man forsøge at navigere i og indplacere sig i forhold til et utal
af forskellige og mange gange modsætningsfulde fortolkninger, når man gennemgår
andres biografier om eller introduktioner til den person, som man selv
skriver om, og man vil enten indledningsvis eller afslutningsvis blive bedt om at
gøre sin egen holdning klar i forhold hertil og helst fremkomme med en (konsistent)
fortolkning eller en nyskabende udlægning. Derfor bidrager biografier og
introduktioner med nyttig viden for det videre videnskabelige arbejde ved gennem
sine fortællinger og historier om videnskabens eget indre landskab at skabe
et fundament, der af andre kan bygges videre på, som Joseph Featherstone også
gjorde klart: “Det at fortælle historier kan være en dybsindig form for akademisk
arbejde, der flytter den videnskabelige undersøgelse tæt på grænserne til
kunstens verden i egenskaben til på forståelige måder at udtrykke en kompleks
sandhed og moralsk kontekst” (Featherstone 1989:377). Biografier og introduktioner
kan således tjene som fødselshjælpere til at forstå større sociale, moralske
eller kulturelle kontekster end de enkelte menneskers liv, som de i udgangspunktet
omhandler, beskriver og analyserer. Det bør her – måske bedre sent end
aldrig – slås fast, at introduktioner og biografier ikke nødvendigvis og ofte ikke
er det samme, men at den narrative sociologi for sociologien trækker på begge
disse enten i adskilt form eller som en kombination. Hvor introduktioner i forskellig
grad kan inddrage biografiske materiale, og som regel gør det i hvert
fald i indledningen, i sine forsøg på at indfange den faglige essens af et forfatterskab,
så er biografier snarere fokuserede netop på de meget personlige eller
sociale aspekter, hvorigennem det faglige virke så anskues. Der er således tale
om en gradbøjning i forhold til vægtlægningen enten på en gennemgang af fagligt
arbejde i introduktioner, mens biografier har et mere personfokuseret præg.
Mit eget arbejde kan bedst karakteriseres som en kombination eller hybrid af
disse to genrer under den tidligere omtalte fælles betegnelse ‘narrativ sociologi’.
Faktisk er der nok snarere tale om, at mine tre arbejder ligger tættere på in-
22