DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

krydsreferencer, kendskab til historiske udviklingsforløb og særlige hændelser,
som læsningen men også forfatningen af biografier og introduktioner kan bidrage
med.
Biografier og sociologiske introduktioner beskæftiger sig således ofte med
slægtskaber, sammenligninger, ideers opkomst og deres variation. Her læner de
sig op af genealogien, videnskaben om det historiske slægtskab, der grundet sin
tilbageskuende karakter er en vigtig del af arbejdet med biografier og introduktioner,
og som bevirker, at man til tider graver dybt i litteraturen, mens man til
andre tider bare kradser i overfladen for at se, om der ligget noget dybereliggende
herunder. Meget af mit arbejde har netop bestået af at lokalisere slægtskaber,
affiniteter, overlap, kontinuitet såvel som diskontinuitet mellem forskellige
tænkere og traditioner i mit forsøg på at indskrive mine tre hovedpersoner i
deres fortids og samtids akademiske miljø. Med genealogi kan menes, som Michel
Foucault lidt køligt konstaterede, at man blot er tilfreds med at beskrive, og
at “genealogi er grå, pertentlig og tålmodigt dokumenterende” (Foucault
1998:369). Meget af de biografiske og introducerende arbejde kan bestemt forekomme
både pertentligt, beskrivende, dokumenterende og som rendyrket
skrivebordssociologi, men der findes også andre og mere udfordrende niveauer
heri. Ligesom biografi og introduktionsskriving ikke blot er ren gengivelse og
deskriptivt arbejde, som jeg gjorde rede for tidligere, så har genealogien også en
mere aktiv fortolkende og analyserende side. Genealogi befinder sig i spændingsfeltet
mellem at finde frem til fakta og fortolkningen og vurderingen af
disse, og det er netop i form af fortolkningen, at genealogien og hermeneutikken
mødes og overlapper, og hvor forskerens frihedsgrad til at tolke kommer til udtryk,
men også hvor man finder ud af, at ikke alle tolkninger er lige gode, og at
man medbringer forforståelse som ballast i sine fortolkninger. Denne frihed er
derfor ingenlunde absolut, da det for genealogien er centralt at søge efter en ultimativ
sandhed, men som jeg skal vende tilbage til nedenfor, så er sandheden
med stort S svær at opstøve i det biografiske arbejde eller i introduktioner, da de
bevidst lægger vægten på visse aspekter, mens andre udelades, og ikke mindst
fordi de er så markante udtryk for sociologisk fortolkningsarbejde. Hvis man
med sandhed mener nøjagtighed, præcision, gyldighed eller pålidelighed, så er
biografier eller introduktioner ikke sandfærdige gengivelser i nogen objektiv
forstand. Som Judith Shklair skriver i forbindelse med såkaldt ‘subversive ge-
24